28.04.2016 I et demokratisk samfund tilpasser man lovgivningen efter samfundets udvikling og behov. Og man lader flertallets stemme være afgørende i en åben og fri debat.
Vi lever i et demokratisk samfund.
Men på visse områder er den demokratiske proces i dag hæmmet af, at stærke kræfter har et nærmest religiøst forhold til internationale konventioner og aftaler, selv om disse er skabt under helt andre forhold, og selv om flertallet af de kontraherende parter langtfra lever op til de aftalte vilkår.
Som al anden lovgivning er konventioner og internationale aftaler regelsæt til løsning af kendte eksisterende problemer. Men som tiden går, ændres problemerne og ikke mindst behovet for løsninger.
Migrationen fra muslimske lande og presset på vores fælles værdier er i mine øjne vor tids største problem. Et problem, der dag for dag vokser sig større, fordi politikerne på Christiansborg går som katten om den varme grød og symptombehandler med teltlejre og smykkelove i stedet for at tage fat om nældens rod og sikre varige løsninger.
Grundlæggende samfundsmæssige problemer løses ikke med overfladiske tiltag og symbolpolitik.
Derfor mener jeg, at Danmark bør udtræde af Flygtningekonventionen, at Danmark bør erklære, at man ikke længere anser Dublin-forordningen for at være gældende, og at det danske Folketing skal insistere på, at love vedtaget i Danmark er gældende, selvom EU-domstolen har en anden holdning.
Internationalt samarbejde er godt. Det er godt og fredsskabende, når lande indgår forpligtende samarbejder med hinanden. Men et samarbejde kan kun fortsætte så længe alle parter oplever, at aftalerne tjener deres egne interesser. Den, som fastholder en aftale, der fører til hans egen undergang, er idiot.
Regeringen forsikrer gang på gang, at man nok skal få styr på migranterne, nok skal se til, at de islamiske kræfter i Danmark bliver tøjlet, at de kriminelle udlændinge kommer ud, og at de uintegrerbare bliver integreret. Men Venstre fastholder, at det skal foregå inden for rammerne af vores internationale aftaler og konventioner. Dette til trods for, at det efterhånden er tydeligt for enhver, at det ikke er muligt.
For den eneste holdbare løsning på problemet er at lukke for tilstrømningen, udvise kriminelle udlændinge og kræve at udlændinge forsørger sig selv, når de opholder sig i landet. Og intet af dette er muligt, hvis vi skal overholde konventionerne og de internationale aftaler i EU.
Danske politikeres ansvar er den danske befolkning – ikke freden i Mellemøsten eller de fattige i Afrika.
Danske politikere kan naturligvis gøre noget godt for de fattige i Afrika. De kan også forsøge at bidrage til en fredeligere verden. Så længe det er i Danmarks interesse. Så længe det er til gavn for den danske befolkning. Men politikerne skal ikke tro, at de af hensyn til ’et højere mål’ eller ’internationale forpligtelser’ kan slippe af sted med at MODarbejde danske interesser. For så har de mistet grebet om den moralske fordring, der ligger i deres hverv.
Al erfaring fra de seneste årtiers migrantvandringer tyder på, at det vil blive undergangen for den vestlige kultur og for vores frie og åbne samfund, hvis vi fastholder de konventioner og internationale aftaler, der begrænser vores ret til selv at bestemme politikken i vores eget land.
At sætte konventioner og internationale aftaler over folkets vilje og holde dem evige, hellige og uforanderlige er udemokratisk. Og at fastholde aftaler, der fører til vores egen undergang, er idioti.
Derfor vil Nye Borgerlige udtræde af Flygtningekonventionen, erklære Dublin-forordningen for ugyldig og sikre, at det danske folkestyre styrkes og bevares. Vi vil værne om Danmark og den danske befolkning.
Pernille Vermund
