23.04.2019 Fra gammel tid kaldte man ugen fra Palmesøndag til Påskedag for den stille uge. Man brugte tiden på at mindes Jesu død og lidelse, og man søgte trøst og håb i det kristne budskab om næstekærlighed.

Påskeugen i år blev ikke nogen stille uge. Den bød på optøjer og vold herhjemme, og den sluttede med et infamt terrorangreb i Sri Lanka.

Den stille uge i 2019 blev på grund af islam og denne religions eller ideologis voldelige og undertrykkende karakter en meget støjende, voldsom og sindsoprivende uge. En uge, som jeg tror, vil sætte sig spor i mange danskere.

Ugen begyndte med, at muslimske indvandrere med et halehæng af venstreorienterede Palmesøndag raserede Nørrebro med vold, hærværk, ildspåsættelse og angreb mod politiet.

De krævede ’respekt’ for deres profet og islam. Det gjorde de ved at tæske på andre mennesker og ødelægge andres ejendom.

Langfredag gik muslimerne i demonstration på Nørrebro. Denne gang uden vold. Der var nemlig ingen ikke-muslimer, der følte trang til at forstyrre deres demonstration.

Det til trods for, at de valgte netop de kristnes mest hellige dag på året til at demonstrere til fordel for islams indflydelse i vores samfund. Jeg syntes, det var frygteligt provokerende, og mange andre danskere, især hvis de er kristne, følte sikkert det samme.

Men selvfølgelig griber vi ikke til vold. Det er ikke i vores kultur at reagere med vold på provokationer.

Budskabet fra muslimerne var at få begrænset ytringsfriheden og genindført blasfemiparagraffen, så islam kan få lov at udvikle sig i Danmark uden at blive modsagt.

Det bliver der ikke noget af, så længe jeg kan finde en ølkasse at stå på og sige min mening.

Og påskesøndag – på dagen for genopstandelsen – sprængte islams jihad-soldater sig selv, tre kirker, nogle hoteller og flere end 300 mennesker ihjel i Sri Lanka.

Det var så meget ondskab på én dag på ét sted, at man næsten ikke kan rumme det.

Vi må ikke give indflydelse til islam i det danske samfund. Det må stoppes.

Vi skal ikke give køb eller gå på kompromis med vores egne værdier og tilpasse os muslimernes krav om at underkaste os deres profet og deres bog.

Det er den bog – Koranen – som opfordrer til vold og drab på ikke-troende og frafaldne muslimer. Det er den profet, som Kurt Westergaard så præcist tegnede med en bombe i turbanen. I dag lever tegneren på 13. år med en islamisk dødsdom over sit hoved bag lukket dør og skudsikkert glas.

Denne påske har sat sig spor i mig. Og den har gjort mig mere beslutsom.

Ikke flere lappeløsninger. Islam skal ingen indflydelse have i samfundet. IS-krigere skal aldrig tilbage til Danmark, og kriminelle udlændinge skal ud af landet konsekvent og efter første dom.

Vi skal vinde vores trygge og frie samfund tilbage. Udviklingen skal vendes. Det haster.

Mange hilsner
Pernille