Hvis et flertal af danskerne ved det kommende folketingsvalg stemmer på et af partierne i den borgerlige opposition, så skal det flertal bruges.
Det skal bruges til at danne en borgerlig flertalsregering, som vil have et flertal til at føre reel borgerlig politik.
En politik, der som det mest naturlige bør tage udgangspunkt i, at politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.
Siden Det Konservative Folkeparti for tre uger siden lancerede en plan for lidt lavere skat, som vil kunne frigøre flere folk til den private sektor mod at ansætte lidt færre i den offentlige, er det haglet ned med kritik over Søren Pape Poulsen.
Kritikken er selvfølgelig hovedsageligt kommet fra den røde side af folketingssalen, men desværre også fra partier i den borgerlige opposition, der i den økonomiske politik burde stå hinanden nær.
Det er ærgerligt og også en anelse nedtrykkende. Jeg og Nye Borgerlige har i årevis efterlyst ledere af borgerlige partier, der tør være sig deres borgerlighed bekendt.
I årtier har det borgerlige Danmark været ledet af politikere, der sådan stort set har opført sig som socialdemokrater +/- 10 procent.
Endelig springer en konservativ leder ud og tager livtag med det grundlæggende problem i den socialdemokratiske velfærdsstat; at den offentlige sektor er blevet for stor, og derfor æder ressourcer og arbejdskraft fra den private sektor, hvor værdierne til at betale for det hele skabes.
Og så bliver han overfaldet af borgerlige medier og sine egne ’venner’ i den borgerlige opposition. Det fremmer ikke borgerligheden.
Det er ikke nogen revolution, Det Konservative Folkeparti foreslår. Det er faktisk ret beskedent. At reducere den offentlige sektor med 30 – 40.000 stillinger i løbet af otte år, er ikke noget drastisk indgreb.
Faktum er, at staten i løbet af de seneste 10 år har øget sine udgifter til administration og ledelse med 9,4 mia. kroner. Der er i dag 15.000 flere ansatte i DJØF-stillinger, end der var i 2011. Og det er bemærkelsesværdigt, at det meste af stigningen er sket siden 2017.
Det er blot i staten. Ude i regionerne og kommunerne er det gået på samme måde. En undersøgelse fra Dansk Industri, som blev offentliggjort i går, viser, at stigningen i de administrativt ansatte er ti gange så høj som for antallet af ansatte i den borgernære velfærd.
Det er politikernes regler, der er synderen
Politikerne over en bred kam har i årtier lavet love og regler, som regulerer mere og mere helt ned i detaljen. Det er derfor, der hele tiden ansættes flere i administrationen, og at antallet af varme hænder ikke følger med.
Hvis man skal kritisere Søren Pape for noget, er det bestemt ikke for viljen til at tage fat, men for at undlade at føre slaget igennem.
Det Konservative Folkeparti taler om at ’effektivisere’ den offentlige sektor. Det er deres opskrift på at kunne få bedre velfærd for færre penge.
Men der er altså grænser for, hvor meget man kan effektivisere, når ens job som hjemmehjælper er at give en ældre mand en støttestrømpe på. Det er ikke der, vi skal sætte ind.
Helt basalt skyldes problemet, at politikerne bestemmer for meget. Der laves for mange love og regler, og man kræver helt ned i detaljen, at alle de offentlige ansatte skal følge en snor, måle og dokumentere.
Det skal politikerne holde op med.
Tillid frem for regler er svaret
En måling for nogle år siden viste, at en ansat på førskoleområdet kun bruger halvdelen af tiden sammen med børnene. Resten af tiden bruges på alt muligt andet, som pædagogen er blevet pålagt af politikerne og DJØF’erne i forvaltningen.
Dansk Sygeplejeråd undersøgte i 2016, hvordan sygeplejerskerne bruger deres tid. De nåede frem til, at 1 time og 45 minutter af en vagt går med dokumentation. Heraf blev 31 minutter brugt på – ifølge sygeplejerskerne selv – helt unødvendig dokumentation.
Hvis man omregner det til landsplan betyder det spild af 4,3 millioner sygeplejersketimer hvert år. Det svarer til 2.615 fuldtidsstillinger.
I et borgerligt samfund bestemmer danskerne meget mere og politikerne mindre.
Det bør selvfølgelig også gælde for de ansatte i velfærdsjobs. Hvis vi i stedet for kontrol og dokumentation gav mere frihed og ansvar, ville vi få bedre velfærd til en billigere pris med færre ansatte.
Jeg ved godt, at det er meget lettere som politiker at fortsætte med at love flere penge og ansætte flere folk.
Problemet er dog – som det altid er for socialister – på et tidspunkt løber man tør for andre folks penge.
Undersøgelsen fra Cepos:
Undersøgelsen fra Dansk Industri
