29.11.2018 Den 10 – 11 december mødes alverdens ledere i Marokko for at underskrive FN’s Migrationspagt. Den danske regering agter at være med og på danskernes vegne tilslutte sig en pagt, som skal regulere migration mellem landene.
Hvis Nye Borgerlige havde siddet i Folketinget og været støtteparti for regeringen, ville vi ikke have accepteret det.
Migrationspagten kan i bedste fald ad åre vise sig at være uden betydning, men den kan også ende med at få stor betydning og forpligte danskerne til en migrantpolitik stik imod befolkningens ønsker.
Det så vi med Flygtningekonventionen, der i 1952 blot blev underskrevet af regeringen og ikke forelagt Rigsdagen. Konsekvenserne af det slås vi stadigvæk med i dag.
Der må og skal en åben og offentlig debat til, før en underskrift binder Danmark. Danskerne skal have adgang til information om migrationspagten og lejlighed til at stille politikerne spørgsmål om deres holdning til den. Pro og contra.
Der har indtil nu ingen reel debat været. På de sociale medier har et mindretal i månedsvis forsøgt at skabe opmærksomhed, men pressen har stort set ikke skrevet om det, og først i de seneste par uger, har der været nogle få artikler i udvalgte aviser.
Som støtteparti ville vi have givet regeringen to muligheder:
- Den kan udskyde sin underskrift til efter et folketingsvalg.
- Den kan vælge at tage en folkeafstemning på sagen.
Problemet er, at regeringen ikke fået et folkeligt mandat til at forpligte danskerne nu og fremover på et område så vitalt for det danske samfund, som migration er.
Folketingsvalget er nært forestående, og ved at gøre FN’s migrationspagt til et spørgsmål i valgkampen, vil vi få en bredere debat, hvor alle partier må komme ud af busken og argumentere deres sag. Også Socialdemokratiet, som indtil nu har lurepasset totalt på sagen.
De vælgere, som tillægger sagen stor betydning, vil dermed få lejlighed til at sætte deres kryds ud for et af de partier, de er enige med.
Regeringen kan også vælge at udskrive en folkeafstemning. Migrationspagten i sig selv kræver ikke en folkeafstemning efter Grundlovens paragraf 20, men vi har fortilfælde i Danmark, hvor en regering har søgt og fået et folkeligt mandat til at tilslutte sig en international aftale.
I 1986 valgte daværende statsminister Poul Schlüter at udskrive en folkeafstemning om dansk tilslutning til EF-pakken, og Folketingets partier lovede befolkningen at følge afgørelsen.
Det vil være den bedste løsning til at sikre en bred debat med stor folkelig deltagelse.
Folkestyret skal leve
Migration forstået både som flygtningepolitik, arbejdskraftens fri bevægelighed og menneskevandringer fra de fattige lande mod de rige er den udfordring i den moderne verden, som optager danskernes mest.
De seneste mange folketingsvalg har haft udlændingepolitikken som omdrejningspunkt, og det næste valg bliver sikkert ikke anderledes, for politikerne har ikke fundet varige og holdbare løsninger endnu.
I den situation, kan en regering – formaliteter eller ej – ikke tillade sig at skrive under på en Pagt med 23 konkrete opstillede mål, som ingen kender rækkevidden af, og som risikerer at sætte vores land under endnu større pres, end vi allerede er.
Migrationspagten findes end ikke i en dansk oversættelse, og mig bekendt har Folketinget ikke haft en egentlig debat om sagen, selvom processen har været to år undervejs. Det er alt for lukket til at være et folkestyre værdigt.
For mig og Nye Borgerlige er folkestyret vigtigt. Især udlændingepolitikken har i rigtig mange år været ude af trit med befolkningens ønsker. Skiftende regeringer har lovet at løse problemerne, men de har ikke gjort det.
Hvis en regering nu uden modstand fra Folketingets partier får lov at binde danskerne op på en aftale, som ingen kender rækkevidden af, vil skellet mellem politikere og folk blive større og mistilliden vokse.
Det bør vi ikke lade ske. Så hermed en appel til:
Lars Løkke Rasmussen – bliv hjemme
Naser Khader – sæt din holdning igennem
Kristian Thulesen Dahl – brug dine mandater til noget
