Kan vi altid og uden tvivl stole på, at sagsbehandlere og andre ansatte i det offentlige er upartiske og redelige? Hvad nu hvis de har deres rødder i et andet land? Hvad nu hvis de kommer fra en islamisk klankultur og måske endda sætter islam over danske værdier?
Jeg ville gerne tro det bedste, men det kan jeg ikke.
Jeg kunne selvfølgelig, som de politisk korrekte, vende det blinde øje til. Jeg kunne bare totalt afvise, at der er et problem. Det ville være det letteste. Men det ville problemet ikke gå væk af.
Jeg kunne også forlade mig på, at den danske embedsstand er så godt organiseret, at man som enkeltperson ikke har indflydelse på afgørelserne. At det foregår efter objektive kriterier og bare følger reglerne.
Sådan er det bare ikke.
Afgørelser afhænger af sagsbehandleren
Den danske velfærdsstat har haft vokseværk i årtier. Reglerne og lovene er utallige, de er uigennemskuelige og indeholder myriader af krinkelkroge. Skøn og subjektive vurderinger lægges til grund for afgørelser.
Folk, der har oplevet jobcentre, socialforvaltninger, visiteringer i ældreplejen og samværssager, ved alt dette. Det er langt fra kun objektivitet, der afgør udfaldet af en sag hos det offentlige.
Der begås fejl, og der skønnes forkert hele tiden. Halvdelen af afgørelser i alle børnesager i Københavns Kommune viste sig ved en undersøgelse for få år siden at være fejlbehæftede.
Indvandreres loyalitet kan betvivles
Vi har altså et generelt problem med en alt for bureaukratisk offentlig sektor, der træffer lemfældige afgørelser. Den pisker de svage og syge, svigter de ældre på plejehjemmene plus så meget andet skidt, der med jævne mellemrum afsløres i medierne.
Vi har en offentlig sektor, der rækker langt ind i alle danskeres liv og tager subjektive afgørelser. Afgørelser baseret på skøn, der har direkte indflydelse på den enkelte danskers liv og dagligdag.
Og så har vi et specifikt problem, som vi ikke kender omfanget af. Indvandrede fra muslimske lande, hvor vi for nogles vedkommende med fuld ret kan tvivle på, om deres loyalitet ligger hos det danske samfund eller først og fremmest i klanen, religionen eller i oprindelseslandet.
Deler ikke vores værdier
På grund af politikernes svigt gennem årtier er der blevet lukket en masse mennesker ind i vores land, som ikke deler vores værdier.
Det giver os i stigende grad problemer. De løsninger, vi tvinges ud i, indeholder ofte dilemmaer, fordi ingen vil være med til at løse problemerne fra bunden.
Vi skal ikke ud i at mistænkeliggøre andre mennesker udelukkende på baggrund af deres oprindelse. Det skal ikke handle om navn eller hudfarve. Det er ganske urimeligt over for det enkelte menneske.
Men vi må stille krav om, at habiliteten hos den enkelte medarbejder i f.eks. Udlændingestyrelsen vurderes mere kritisk. I dag er kravet blot, at man som sagsbehandler ikke behandler sager, der drejer sig om ens egen familie eller virksomhed.
En afghaner er inhabil til at behandle sager om afghanere
En ansat i Udlændingestyrelsen med afghansk pas bør slet ikke behandle sager med afghanere. En religiøs muslim bør slet ikke behandle sager med muslimer. I begge tilfælde kan man med rimelighed stille spørgsmålstegn til upartiskheden og habiliteten.
Den usikkerhed må ikke være tilstede. Som borgere skal vi kunne stole på offentlige myndigheders upartiskhed. Derfor bør habilitetsbegrebet gøres bredere. Det skal inkludere de forhold, der er specielle for indvandrere med delt loyalitet og for religiøse muslimer.
For at minimere risikoen for islamisk påvirkning af afgørelser i forvaltningen, bør det selvfølgelig ikke være tilladt at komme på arbejde med muslimsk hovedtørklæde. Der skal ikke være mulighed for at bede i arbejdstiden, og islam skal i det hele taget forvises fra de offentlige arbejdspladser til hjemmet.
Det vil i sig selv sikre, at de muslimer, for hvem islam er vigtigere end de danske værdier, ikke vil søge ansættelse. Det vil forebygge en del af problemet. Det vil også sende et kraftigt signal til de muslimske klansamfund i Danmark om, at islam ingen plads har i det danske samfund.
Kun danske statsborgere skal træffe afgørelser
Man kan også overveje om det gamle system med statstjenestemænd, som ifølge Grundloven ubetinget skal være danske statsborgere, igen skal bredes længere ud og omfatte flere grupper i den offentlige sektor.
I dag er det omtrent kun soldater, politifolk og fængselsbetjente, der er ansat under de vilkår. Men indtil vi får løst udlændingepolitikken fra bunden og presset islam tilbage i privaten, kan det være en midlertidig løsning. Vi bør stille krav om dansk statsborgerskab til ansatte over et vist niveau i forvaltninger, der træffer afgørelser.
Endelig kan jeg ikke undlade at sende en stikpille afsted til mine kollegaer i blå blok. Hvis I nu havde brugt jeres flertal til at løse udlændingepolitikken fra bunden i stedet for at skændes om lappeløsninger og skattelettelser i småtingsafdelingen, så ville vi have stået et langt bedre sted i dag.
Mindre Stat – Mere Menneske
Jeg og Nye Borgerlige har, siden partiet blev stiftet, talt for, at politikerne skal bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.
Den offentlige sektor skal beskæftige sig med færre områder og overlade mere til danskerne selv. Vi skal have vendt centraliseringen og fjernet en masse love og regler.
Skattetrykket skal være lavere, danskerne skal ikke leve under et formynderi, hvor sagsbehandleren på kommunen bestemmer mere over ens liv, end man selv gør.
Det er en stor opgave, at komme i gang med den opgave. Men jeg synes, det er noget af det vigtigste.
På den måde kan vi være med til at fjerne meget af den vilkårlighed i afgørelser, som skaber afmagt og mistro hos danskerne.
Mange hilsner
Pernille Vermund
