Økonomisk kan Corona-virussen blive meget dyr, og der er ikke behov for klimaskatter og grønne afgifter. Nogle økonomer taler om, at den globale økonomi er på vej i recession. Det vil ramme en lille, åben økonomi som den danske hårdt.

Det bekymrer mig, for det er danskernes velstand og arbejdspladserne, der er på spil. Og her efterlyser jeg en mere ansvarlig og fremsynet indstilling fra regeringens side.

Klimaskatte og grønne afgifter

Regeringen har jo – dumt nok – bundet sig til en lov, der skal reducere Danmarks CO2-udslip med 70% inden 2030, mens andre europæiske lande kun skal reducere med 40%. Det bliver dyrt for danskerne.

Jeg spurgte i dag statsminister Mette Frederiksen, hvordan hun vil prioritere imellem hjælp til erhvervslivet og ønsket fra venstrefløjen om klimaskatter og grønne afgifter.

For sagen er den, at hele venstrefløjen og Det Radikale Venstre presser på for at få indført klimaskatter og nye grønne afgifter.

Mine bange anelser 

I går kom Klimarådet med sine anvisninger på, hvordan de 70% kan nås, og det bekræftede mine værste anelser.

Markant højere afgifter over hele linjen. Øgede omkostninger på dansk erhvervsliv, alvorlig risiko for tab af produktion og arbejdspladser til udlandet, ekstra byrder på dansk landbrug.

Det var derfor jeg spurgte statsministeren om, hvordan hun vil prioritere.

Klimaskatter og danskernes job

Vil hun virkelig i en situation, hvor Corona-virussen risikerer at skabe en økonomisk krise af dimensioner som finanskrisen i 2008, insistere på at vælte nye klimaskatter og afgifter ud over danskerne og de danske virksomheder?

Vil hun virkelig prioritere et luftigt klimamål over danske arbejdspladser, vækst og velstand?

Jeg bad hende svare på, hvilken nytte en landmand på tvangsauktion eller en arbejdsløs industriarbejder har af, at Danmark er et foregangsland på klima? Statsministeren svarede, at man kunne prioritere begge dele.

Det er et ansvarsløst svar. For selvfølgelig kan man ikke prioritere alt, for så prioriterer man intet.

Vi skal på alle måder begrænse ulykken

Corona-virussen fylder meget i medierne i disse dage. Med god grund. Både fordi mange risikerer at blive syge, at sundhedssystemet kan komme under pres, og fordi især de svageste og mest udsatte risikerer at dø af sygdommen.

Vi ved ikke, hvor slemt det bliver, men vi kan gøre en del selv for at reducere smitterisikoen. Vi bør alle sammen følge rådene fra sundhedsmyndighederne, så vi ikke gør det værre end højst nødvendigt.

Men det betyder også, at arbejdspladser, produktion og vækst må nødvendigvis prioriteres over klima. Der er ingen anden vej.

 

 

Beskæftigelse, produktion og velstand er selve grundlaget for at kunne tackle de udfordringer, som klimatilpasning giver.

Der vil simpelthen ikke være penge til at betale klimatilpasningen, før Danmark er igennem coronakrisen og igen har en solid økonomisk vækst

Man kan ikke meningsfuldt med den ene hånd lave hjælpepakker til erhvervslivet for at holde hjulene i gang, mens man med den anden læsser nye skatter og afgifter ud over det samme erhvervsliv.

Det hænger ikke sammen, og det viser mig, at store dele af Folketinget har arbejdet sig så dybt ind i deres klima-fixering, at de har mistet det rationelle overblik.

Det bekymrer mig.

Mange hilsner
Pernille