Nej, man kan ikke stole på ’politiske løfter’. Derfor skal politikerne ikke have så meget magt. Og slet ikke magt over danskerne, som de så kan give videre til EU.

I dag vedtog Folketinget den lov, som vil bane vejen for at ophæve danskernes forbehold overfor EU-forsvaret, hvis folkeafstemningen den 1. juni giver de EU-begejstrede partier lov.

Nye Borgerlige stemte imod.

Først og fremmest, fordi vi vil beholde forbeholdet. Men også fordi de EU-begejstrede partier med denne lov får carte blanche til ved en senere lejlighed at opgive Danmarks vetoret uden igen at skulle spørge danskerne om lov.

Et ’løfte er ikke juridisk bindende

Danskerne måtte nøjes med et ’politisk løfte’ fra de EU-begejstrede politikere om, at de nok skal give danskerne en folkeafstemning, hvis politikerne finder på at opgive vetoretten i EU.

Der står godt nok i bemærkningerne til loven, at der vil komme en folkeafstemning igen, hvis vetoretten skal afskaffes, men det står ikke i selve lovteksten, og så er det ikke juridisk bindende.

Så er der ingen garanti om en ny folkeafstemning. Så er der kun et ’politisk løfte’.

Det sker kun et døgn efter, at EU-kommissionens formand tyskeren Ursula von der Leyen og den franske præsident Emmanuel Macron for rullende kameraer gentog, at de stræber efter at afskaffe vetoretten – også inden for EU-forsvaret.

Jeg gik udenrigsminister Jeppe Kofod på klingen i folketingssalen. For hvorfor vil regeringen ikke ændre lovteksten, så der kommer en garanti? Er det fordi, man ikke vil bindes af danskernes vilje en gang til, som man er blevet med forbeholdene, der næste år har 30 års jubilæum?

Jeppe Kofod svarede blot ’Et politisk løfte er et politisk løfte’. Det kan man så spekulere på, hvad der ligger i.

Man har et standpunkt…

Poul Schlüter lovede i 1986 danskerne, at hvis bare de stemte ja ved folkeafstemningen om EU det år, så ville ’Unionen være stendød’, som han udtrykte det.

Det var den så ikke. Den er vokset vildt og uhæmmet lige siden, så EU i dag har bredt sig langt ind over alt det, som man før i tiden betragtede som et rent dansk anliggende.

Poul Nyrup Rasmussens efterlønsgaranti i 1998 var også et politisk løfte. Det holdt kun til senere samme år, da folketingsvalget var vel overstået, og han havde fået magten i en periode mere.

Jeg synes, at når man hører Jeppe Kofod og de andre EU-begejstrede politikere afgive ’politiske løfter’ om at vetoretten er garanteret, skal huske på den gamle statsminister Jens Otto Krag.

Det var ham, der sagde: ’Man har et standpunkt, til man tager et nyt’.

Sådan er de fleste politikere. Desværre. Man kan ikke stole på ’politiske løfter’. Derfor skal politikerne ikke have så meget magt. Og slet ikke magt over danskerne, som de så kan give videre til EU.

Jeg stemmer NEJ den 1. juni. Jeg vil opfordre dig til at gøre det samme.

 

Kærlig hilsen
Pernille