25.09.2017. AFD har fået 12% af tyskernes stemmer.

Det kan jeg godt forstå. Angela Merkel har været en katastrofe for Tyskland. Hun svigtede sine egne landsmænd fatalt i 2015. Hun tilsidesatte alle regler og åbnede Tysklands grænser for en million migranter fra Mellemøsten og Nordafrika.

Hendes svigt har forandret Tyskland for evigt og har påført Tysklands nabolande enorme problemer, som vi kommer til at slås med i mange år fremover.

Herhjemme kommenterede formanden for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen det tyske valg med et tweet:

”Jeg er stolt over at tilhøre samme konservative familie som Angela Merkel. Med hende ved roret skal det hele nok gå”.

Skal det virkelig det Søren Pape? Gå alt sammen?

Nej. Det går ikke. Du har ikke engang styr på det, du selv har påtaget dig ansvaret for. Der skydes i gaderne. De kriminelle udlændinge får lov at blive i stedet for konsekvent at blive udvist. Radikaliseringen af muslimer omkring moskeerne fortsætter. Du holder flammende taler om den indignation, du føler. Du fremlægger ’pakker’ og så videre, men gribe fat om nældens rod og sige nej til konventionsplagen og EU-diktaterne, det vil du ikke.

Og nu sætter du din lid til en tysk kansler, som står vejen for løsninger, som totalt ansvarsfrit fik lov til at blæse højt og flot på Schengen-regler og dublinforordning og som satte de danske grænser ud af kraft i 2015.

Du er ligefrem stolt. Du kan lige så godt sige, at du er stolt over at lede dit eget land mod undergang.

I Tyskland går det også den forkerte vej
Tysklands problemer med indvandrere fra de muslimske lande ligner dem, vi har herhjemme. Der er en stigende muslimsk radikalisering omkring moskeer i ghettoområder i de større byer, migranterne er mere kriminelle end tyskerne, voldtægter og seksuel chikane af tyske kvinder foregår nærmest åbenlyst og uantastet i det offentlige rum, og trækket på de sociale kasser er enormt.

Problemerne var der før katastrofen i efteråret 2015. I de forløbne to år er problemerne bare blevet større og større.

AFD krævede i valgkampen et asylstop, et stop for familiesammenføringer og en mere effektiv tilbagesendelse af de afviste asylansøgere. Angela Merkel sagde nej til det hele. Socialdemokraterne sagde nej til det hele. Venstrefløjen sagde nej til det hele – og de liberale sagde nej til det hele.

Feel-good segmentet skal nu regere
Efter sin vælgerlussing vil Angela Merkel danne regering med to partier, forlyder det. Det ene er Venstres, LA’s og De Radikales søsterparti i Tyskland FDP, som end ikke vil tale om at sætte et loft over migranter, og som desuden vil give migranter mulighed for at søge asyl i Tyskland fra udlandet. Det andet er De Grønne, som vil lempe den eksisterende asyllovgivning og tage imod endnu flere.

De 12% procent som stemte på AFD har Angela Merkel ikke tænkt sig at lytte til. Så hellere slække udlændingepolitikken endnu mere i samarbejde med to partier, som i dansk sammenhæng bedst kan sammenlignes med De Radikale og Alternativet.

Stemplet som fremmedhadere
Fremmedhad og angst for fremtiden er mediernes foretrukne forklaring på, at 12% af tyskerne valgte at stemme på AFD.

Jeg skal ikke gøre mig klog på tyske vælgere, men jeg synes det er bekymrende, at de tyskere, der ønsker at begrænse de skader muslimsk indvandring gør på de europæiske demokratiet, absolut skal portrætteres som enten fremmedhadere eller angstfyldte ignoranter.

Sådan var det med DF i mange år i Danmark. Sådan er det med Sverigesdemokraterne i Sverige. Medlemmer og støtter af Nye Borgerlige oplever det også.

Politikere, journalister og alle andre i de besluttende klasser burde tage sløret fra øjnene og se ud på virkeligheden.

Vi er mange, og vi bliver flere, der i forsvar for frihedsrettigheder, demokrati og ligeværd er villige til at bære det politisk ukorrekte åg og lade os udskamme. Det bider ikke på os længere. Vores børns fremtid er for vigtig for os.

Pernille Vermund