24.05.2019 Efter at have grublet over det længe er jeg nået frem til, at jeg holder mig væk fra afstemningslokalerne på søndag. Det har ikke været nogen let beslutning, for jeg har trofast deltaget i alle valg siden jeg fyldte 18 år.
Der er simpelthen ikke nogen, jeg kan stemme på. Alle de blå partier er optagede af at indføre endnu flere bindende EU-regler og love, og jeg stoler ikke på, at de vil passe på Danmark i EU.
Og efterhånden som jeg i de senere år har læst meget mere om EU og har sat mig ind i, hvordan EU fungerer, og hvad EU gør ved vores muligheder for at leve som et frit folk i et selvstændigt land, er jeg gået fra at være skeptisk over for EU til at være stærk modstander af hele projektet.
EU-valget er i mine øjne simpelthen ikke et valg, der har demokratisk værdi. Jeg føler mig ikke repræsenteret af EU-parlamentet, og jeg kan ikke se meningen i at stemme på parlamentarikere, der vil bruge alle deres kræfter og al deres tid på at begrænse det folkestyre i Danmark, som jeg sætter så højt.
Det har også betydet meget for min beslutning, at der ikke er noget, jeg ønsker at vælge til. Det er som pest eller kolera. Der er kun onder at vælge imellem. Jeg vil ikke tvinge mig selv til at vælge det ene onde frem for det andet, så derfor stemmer jeg altså ikke på søndag.
Det vigtigste for mig og Nye Borgerlige ved dette folketingsvalg er at få løst udlændingepolitikken fra bunden.
Også og måske især på dette område har jeg ingen tillid til, at de opstillede kandidater vil stå fast og få stoppet tilstrømningen af migranter.
Venstre siger, at grænsekontrollen kun skal være mod kriminelle og ikke migranter. Lars Løkke har underskrevet Marrakesh-aftalen om endnu mere migration. De borgerlige vil kun regulere asyl sammen med de andre EU-lande. Og de konservatives kandidat vil ligefrem invitere 10 millioner afrikanere til EU. Det kan jeg simpelthen ikke investere min stemme i.
Som tilhænger af dansk selvbestemmelse kunne jeg stemme på en unionsmodstander i Folkebevægelsen mod EU, men når jeg ved, at Folkebevægelsen støtter boykot af Israel og fordømmelser af den jødiske stat, og samtidig ønsker at åbne EU’s grænser for flere migranter, er det mig simpelthen umuligt at lægge min stemme der”.
DF kunne være den sidste mulighed, men er slet ikke tiltrækkende. For få dage siden sagde Pia Kjærsgaard, at Df var parate til at opgive unionsmodstanden til fordel for ministerbiler i en eventuel SVDF-regering. DF er blevet alt for vaklende i deres forsvar for dansk selvstændighed. Og så har jeg ikke længere tillid til, at DF i EU vil forvalte vores skattepenge med respekt. Svindelsagerne, som endnu ikke er afklarede, har for mig sat et dybt skår i DF’s troværdighed.
Nye Borgerlige er ikke opstillingsberettiget til EU-valget. Der blev sat en indsamling af vælgererklæringer i gang i begyndelsen af foråret, men målet blev ikke nået inden fristen udløb, så Nye Borgerlige står ikke på stemmesedlen den 26. maj.
Vi ville gerne have stillet op. For der er behov for, at nogen med 100 procents standhaftighed og ærlighed vil kæmpe for at få dansk selvbestemmelsesret tilbage. Desværre nåede vi det ikke. Derfor har jeg besluttet at blive hjemme på valgdagen.
Mange hilsner
Pernille Vermund