Vores rettigheder er sikret ved Grundloven. En ændring kræver folkeafstemning eller enighed blandt 150 Folketingsmedlemmer. Vores ret til indflydelse og frihed har et stærkt værn imod skiftende tiders politiske idéer og luner.
Stemmer vi ja, så afgiver vi denne ret for hele vores retspolitik. For ved et ja skal der kun 90 Folketingsmedlemmer til at give retspolitisk ansvar til EU. Det svækker demokratiet og forsvaret mod, at politikere indskrænker vores rettigheder.
Stemmer vi ja, flyttes ansvaret for de 22 aftalte retsakter fra danske, folkevalgte politikere til ansatte i EU og vores retssikkerhed underlægges lande med korruption. Det svækker demokratiet og vores grundlæggende rettigheder.
Stemmer vi ja, vil politikerne kunne tiltræde nye retsakter, som vi endnu ikke kender omfanget af, uden at danskerne har noget at skulle have sagt. Og har vi først stemt ja, kan det ikke omgøres.
Derimod viser historien, at stemmer vi nej, så finder vi en løsning. Efter afstemningen om Maastricht-traktaten i ’92, var en ny aftale på plads kun 11 måneder senere.
Ved et nej skal vi naturligvis indgå en aftale om Europol. 18 lande har i dag mellemstatslige retspolitiske aftaler med EU og ingen har interesse i, at Danmark bliver en sort plet på verdenskortet, hvor kriminelle kan gemme sig.
Ved et nej vil vi bevare ansvaret for vores asylpolitik. Når EU ikke kan opretholde gældende aftaler om at sikre fælles ydre grænser og registrere illegal indvandring, og når medlemslande ustraffet kan åbne deres grænser på fællesskabets bekostning, er der ingen grund til at tro, at det vil gavne os at lade EU påtage sig yderligere ansvar.
Alligevel ønsker venstrefløjen at lade EU styre vores asylpolitik. Og da statsministerens ’garanti’ for asylpolitikken ikke er juridisk bindende, vil et flertal, der ønsker at afgive ansvaret for asylpolitikken til EU, kunne gøre det.
Jeg ønsker at bevare vores demokrati og danskernes rettigheder. Derfor stemmer jeg nej den 3. december.
