Politikerne har allerede tildelt 10.000vis af indvandrere fra de muslimske lande dansk indfødsret. Det skulle de ikke have gjort. Det har svækket det danske værdifællesskab.

De samme politikere har desuden lukket alt for mange indvandrere fra de muslimske lande ind i Danmark. Mennesker, som hvis vi ikke stopper op og tager skeen i den anden hånd, i stigende antal vil få dansk indfødsret og kræve, at islam får plads i samfundet.

De og deres børn vil udgøre en stigende del af den danske befolkning, og islam vil langsomt men sikkert fortrænge de værdier, der har skabt det danske folk og bygget vores land. Sådan er det gået historisk i alle de lande, hvor islam er trængt frem. Det skal ikke ske for os.

Islam i opposition til demokrati

Islam er grundlæggende i opposition til demokratiet og til frihedsrettighederne. Med et stigende antal danske statsborgere, som bekender sig til islam, stiger presset for, at samfundet skal indrettes på islams betingelser i stedet for frihedens og demokratiets.

Det vil forandre Danmark fra et land baseret på en kulturkristen tolerant tradition, hvor religion hovedsageligt er en privat sag, til et samfund i evig konflikt med en religion som islam, der både er en ideologi og en religion.

Muslimer vil presse på for, at vores love og levevis skal give plads til islam, at sharia-loven skal sidestilles med de verdslige love, at samfundet skal give særstilling og særbehandling til religiøse muslimer og anerkende islamiske værdier som en del af det danske.

Men islamiske værdier er ikke danske værdier, og islam skal aldrig have indflydelse i samfundet.

Sharia må aldrig stå over frihedsrettighederne

Vores erfaring fortæller os desuden, at indvandrere fra muslimske lande – og i højere grad deres børn – bliver kriminelle, deltager i bandeoptøjer, i større antal lever af offentlig forsørgelse og i et uhyggeligt omfang søger længere og længere ind i islam.

Det er vi simpelthen nødt til at tage bestik af. Personligt vil jeg lade folk tro, hvad de vil, men jeg vil aldrig kunne stemme for at tildele indfødsret til en religiøs muslim, for hvem sharia er vigtigere end Grundloven, frihedsrettighederne og demokratiet.

Vi skal derfor her og nu indføre en begrænsning på tildeling af indfødsret, som betyder:

  1. Ingen med oprindelse i de muslimske lande, som er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, skal kunne få dansk indfødsret ved lov.

Det vil opfylde punkt ét i bogen om førstehjælp: Stop skaden.

Vi skal dernæst sikre os, at de mange tusinde muslimske indvandrere, som allerede er blevet danske statsborgere og har lovet at overholde danske love og omfavne det danske demokrati, mødes med konsekvens, når de bryder kontrakten med os danskere:

  1. Danskere, der har fået dansk indfødsret ved lov, skal miste den igen og udvises, hvis de dømmes for kriminalitet af en grovhed, som medfører en ubetinget fængselsstraf.

For at blive dansker skal man være det i både sindet og hjertet. Indvandrere skal assimilere sig, før vi skal byde dem indenfor.

Det at få dansk indfødsret er kun en ’ret’ for de indfødte. Deraf navnet. For alle andre er det en gave, man skal gøre sig fortjent til.

Pernille Vermund