Hun er nu ret sej, min gode veninde og politiske kollega Inger Støjberg.
Kampen for vores danske værdier er vi sammen om. Det er vores fælles mission.
Inger skal stå model til meget, men hun vakler ikke.
Hun mister ikke fodfæstet, selv om det må være svært, når ens eget parti smider en på porten, og man forlades af dem, man har kæmpet sammen med i så mange år.
I dag sad Inger i to timer og lyttede opmærksomt til advokatredegørelsen, da den blev fremlagt for Folketingets partier i underudvalget til Udvalget for Forretningsordenen.
Bagefter stod hun rank foran tv-kameraerne og fastholdt, at hvis folketinget vil have en Rigsret, så tager hun det med, men hun mener ikke, at der er belæg for at rejse den, og hun er overbevist om, at hun i sidste ende bliver frikendt.
Man dør ikke af at komme for en rigsret, som hun sagde, og tilføjede, at det jo er og bliver en politisk afgørelse.
Jeg giver hende ret.
Vil Mette Frederiksen også svigte
Vi venter nu på, at Mette Frederiksen skal tage sin beslutning. Hun har udnævnt sig selv til børnenes statsminister. Vil hun stille sig på venstrefløjens side, eller vil hun stille sig på de unge pigers side?
Vil hun sende Inger Støjberg i retten for en administrativ fodfejl, når det politiske sigte var at beskytte de unge piger mod seksuelt misbrug af ældre mænd?
Svaret blæser formentlig i vinden til begyndelsen af næste uge, men jeg må sige, at hvis Mette Frederiksen i denne sag vælger at danse efter venstrefløjens pibe, så er hendes troværdighed på udlændingepolitikken væk – helt væk.
Intet nyt fra advokaterne
Advokaterne, som Folketinget havde hyret til at vurdere kommissionens rapport, kom ikke med noget nyt.
De leverede et noget overfladisk resumé af sagen og konkluderede på den baggrund, at man godt kan rejse en sag.
Som jeg har skrevet om før – du kan læse det her – mener jeg ikke på nogen måde, at en snart fem år gammel sag om en pressemeddelelse kan bære en rigsretssag.
Det er helt uden proportioner. Det er i værste fald nogle bagatelagtige forvaltningsmæssige mistag, men som afhøringerne i kommissionen viste, så blev ingen embedsmænd af Inger bedt om at gøre noget ulovligt. Ingen.
Jeg stillede i dag netop det spørgsmål til Folketingets to advokater, og de bekræftede præcis, hvad jeg sagde. Støjberg har IKKE beordret nogen at bryde loven.
Politisk fra ende til anden
Sagen er altså politisk fra ende til anden. Både nedsættelsen af kommissionen og valget af advokater.
At venstrefløjen og Radikale Venstre pressede på for at få en kommissionsundersøgelse og nu uden tøven kræver en rigsretssag mod Inger Støjberg er en logisk konsekvens af de partiers politiske prioriteringer.
For dem betyder islams undertrykkelse af kvinder ikke noget. For dem betyder det ikke noget, at barnebrudene på danske asylcentre hver nat skulle dele seng med en ældre mand.
For dem har det vigtigste hele tiden været at få Støjberg og dermed opgøret med islams indflydelse i Danmark sat skakmat med en rigsretssag.
Det skal ikke lykkes dem.
