10.08.16 Er det svært at forstå, at man ikke må stjæle?
Er det svært at forstå, at man ikke må voldtage?
Er det svært at forstå, at man ikke må slå ihjel?
Nej, det er ikke svært at forstå. Og det er heller ikke svært at lade være.
Hvorfor siger vi så ikke klart og tydeligt til udlændinge, at hvis de vil være i Danmark, så skal de overholde loven? Gør de ikke det, må de finde et andet sted at være.
Jeg har med gru fulgt nyhedsstrømmen gennem sommeren om voldtægter af unge piger, vold og trusler på asylcentre, udlændinge der hærger og stjæler i lokalsamfundene, så de lokale butikker må ansætte vagter, lukke tidligt og er ved at give op.
Hvorfor finder vi os i det? Hvorfor slår vi ikke i bordet over for voldsmændene og tyveknægtene og siger stop? Ud med dig kammerat. Her skal du ikke være.
Svaret er politikernes manglende vilje og mod til at sige tingene, som de er og gøre det nødvendige.
I udlændingedebatten bliver faktuelle oplysninger, viden og erfaring i stigende grad bekæmpet med selverklæret godhed, politisk korrekthed og udskamning.
Det er de gode imod de onde.
Og ingen bryder sig om at blive fremstillet som onde.
Når politikerne bruger forældede konventioner og urimelige EU-regler som forsvar for ikke at gøre, hvad der skal til, slipper de således behændigt for at fremstå onde.
Det er en sygdom i vores politiske system. Vi ødelægger det for os selv, og vi gør problemerne større, i stedet for at gøre dem mindre.
Udlændinge havde formentlig slet ikke været en del af den politiske debat, hvis Folketingets politikere allerede for mange år siden havde besluttet at:
- Asylbehandling udelukkende skal foregå i nærområderne
- Kriminelle udlændige ikke kan bo her i landet
- Udlændinge, der kommer her til skal forsørge sig selv
- Integration er et personligt ansvar og ikke en offentlig opgave.
Til gengæld ville politikerne have haft tid og overskud til at bevare Danmark som et af verdens rigeste lande.
Det er vi ikke længere. Danmark er på vej ned ad vækstlisten – ikke opad.
Den lave vækst er til dels en direkte konsekvens af udlændingepolitikken, der i al sin absurditet gør os fattigere for hver dag, hvor politikerne tøver med at tage fat om nældens rod og blot sætter lap på lap.
Men den er også en indirekte konsekvens af den fejlslagne udlændingepolitik.
Fokus på vækst og velstand bliver nedprioriteret, når problemer med uintegrerbare udlændinge, kriminelle udlændinge, udlændinge på overførselsindkomster, tilstrømmende migranter og stigende konflikter med islam som religion, kultur og ideologi tager al opmærksomhed.
Og alt dette sker udelukkende, fordi de politikere, som gik til valg på at løse problemerne, nu mangler både vilje og mod til at gribe fat om nældens rod og gøre det nødvendige.
Jeg vil gerne bo i et land, som er åbent overfor andre, der tiltrækkes af, hvad Danmark har at byde på. Jeg vil gerne handle med hele verden, se vores unge rejse ud og studere og arbejde i udlandet og modtage unge fra andre dele af verden, som søger lykke og succes i danske virksomheder.
Jeg vil gerne se globaliseringen som en gave og ikke som en trussel. Jeg tror på, at teknologiske fremskridt, innovation og virketrang kan gøre alle rigere, sundere, friere og lykkeligere.
Men vi når kun dertil, hvis vi får styr på udlændingepolitikken. Får vi ikke det, kan resten være lige meget, for så er vi på vej ned ad slisken, og Danmark som et af verdens frieste og rigeste samfund vil være historie.
Pernille Vermund