Peter Seier Christensens blog 11.09.2017

De, som kan huske tilbage til 80’erne og 90’erne, vil mindes, at der blev talt meget om, at indvandringen ville berige vores kultur. Vores egen kultur var ikke spændende nok, kunne man forstå. Det hele var lidt kedeligt og leverpostejfarvet, som Danmark og danskerne nedladende blev kaldt. De fremmedes kultur var derimod meget spændende og ville derfor berige vores samfund.

”Tænk på, hvad vi kan lære af muslimerne, jeg synes, at vi skal lade verdens flygtninge vælte ind over vore grænser, og labbe al deres kultur i os”, som en kendt DR TV-vært på tidspunktet, Gregers Dirckinck-Holmfeld, formulerede det.

Hvis man ikke var tilhænger af projektet, var det fordi, man var fordomsfuld, fremmedfjendsk og/eller racist. Hvis man kritiserede det, eller advarede om at konsekvenserne kunne blive alvorlige, viste man sin indre svinehund, et begreb som var meget populært dengang. Det blev symbolsk vist med en statue af en ”svinehund”, som blev flyttet rundt og opstillet i forskellige byer, så folk kunne skamme sig.

Nu er der så gået et par årtier, og det er tid til at gøre status. Hvad er det blevet til med kulturberigelsen?

Jeg delte for en uges tid siden et blogindlæg, hvor jeg stillede spørgsmålet: hvad har den muslimske masseindvandring forbedret i det danske samfund?

Jeg har læst svarene på mit blogindlæg igennem. Der var godt 300. Det er ikke alle påståede fordele, som jeg kan godtage. Der er eksempelvis en, der nævner taxakørsel. Det er rigtigt, at der er mange med indvandrerbaggrund, der kører taxa, men det betyder jo ikke, at vi ikke ville have taxaer uden indvandringen. Det samme gælder pizzaer, grønthandlere, rengøring mmm. Det er anerkendelsesværdigt, at der er muslimske medborgere, der udfører disse jobs, men det betyder jo ikke, at de ikke ville være her uden masseindvandringen.

Jeg må sige, at jeg ikke er imponeret over svarene. De eneste svar, som jeg kan godkende er:

Kebab og shawarma.

Jeg kan godt lide shawarma, men jeg mener ikke at det kompenserer for kriminaliteten, de enorme økonomiske udgifter, ekstremismen, parallelsamfundene osv.

Det ville være klædeligt, at de, som pressede så hårdt på dengang, og som var så aggressive og nedladende overfor dem, der udtrykte bekymring overfor projektet, forklarede sig i dag eller gav en undskyldning, men det kommer næppe til at ske. Der er allerede trukket billetter til håndvasken. Køen bliver lang, og det bliver uskønt at være vidne til.

Udover de manglende svar, var der naturligvis alle de, som ønskede at skyde budbringeren eller talte udenom og sort. Jeg slutter med dette guldkorn:

”Du begriber simpelthen ikke, at hele præmissen for dit spørgsmål er ikke-eksisterende. Du sætter et lighedstegn mellem muslimsk masseindvandring og multikulturalisme, og det er så ubegavet, at det slet ikke er muligt at svare på dit spørgsmål”.

 

Peter Seier Christensen