15.04.2018 Alle ønsker, at integrationen skal lykkes. Der er bare intet, der tyder på, at integrationsproblemerne KAN løses. Det er forsøgt i hele Vesteuropa, og vi har også forsøgt i Danmark i tre årtier – uden held. Hvis der fandtes en brugbar model, var den nok fundet nu.

Det giver et falsk håb, når vi bliver ved med at bilde os ind, at integrationen vil lykkes. Det gør, at vi ikke ser problemernes sande omfang i øjnene.

Vi er nødt til at forholde os til, hvordan udviklingen vil blive i Danmark, hvis integrationen IKKE lykkes. Det er skræmmende, men det er det eneste ansvarlige at gøre.

Politikerne er nødt til at tage dette mest sandsynlige scenarie med i overvejelserne, når de træffer beslutninger om udlændingepolitikken. De kan ikke vælge at se bort fra det i et urealistisk håb om, at problemerne vil løse sig hen ad vejen.

Det kunne man måske håbe på 1980’erne. Det kan man ikke længere  i 2018. Hvis politikerne erkender dette, vil det også stå klart, at der må træffes langt mere effektive forholdsregler, og at de må træffes nu.

Politikerne sad på hænderne
Hvorfor er der ikke for længst indført et asylstop? Det nuværende parlamentariske flertal bestående af DF, Venstre, LA og Konservative gik til valg på en straksopbremsning i antallet af asylansøgere.

”Vi kan se på tallene, at hvis vi ikke gør noget, vil vi få en massiv tilstrømning efter sommeren”, sagde Lars Løkke Rasmussen umiddelbart inden valget i 2015.

Få måneder senere sad de handlingslammede og så til, mens en tilstrømning uden sidestykke fik lov til at ske. Mennesker, som ikke havde lov til at opholde sig i Danmark, fik uhindret lov til at strømme over grænsen og vandre op ad vores motorveje. I november 2015 alene kom 5000 asylansøgere.

På daværende tidspunkt skulle vi endnu engang høre på myten om, at de ville blive en ressource. Mange eksperter udtalte, at særligt syrerne havde gode forudsætninger for at indgå på arbejdsmarkedet. De fortalte, at asylansøgerne fra Syrien var mere veluddannede end de asylansøgere, som Danmark havde modtaget tidligere.

Det viste sig ikke at være rigtigt. I 2016 var 94 % af alle syriske kvinder og 87 % af alle syriske mænd i Danmark på fuldtidsforsørgelse. Det var den nationalitet, hvor den største andel var på offentlig forsørgelse. På de følgendende pladser lå somalierne med henholdsvis 79 % og 66 % for kvinder og mænd og derefter libanesere med 75 % og 61 %.

Voldsom vækst i kriminalitet forude
Vi har slet ikke set de fulde konsekvenser at dette seneste svigt. Vi ved, at ikke-vestlige efterkommere er langt mere kriminelle end indvandrerne, så om 10-15 år, når efterkommerne af denne gruppe når teenagealderen, vil vi se en voldsom  vækst i kriminaliteten.

Vi hører stadig klassikeren: de skal ”bare” i arbejde, så kan de blive en gevinst. Det kommer bare ikke til at ske. Der er intet, der tyder på, at de og deres efterkommere ikke fremover fortsat skulle være en enorm og stigende udgift for Danmark.

Vi er nødt til at have et realistisk syn på, hvilke følger, de beslutninger vi træffer i dag, vil have i fremtiden. Vi kan ikke træffe ansvarlige beslutninger på basis af et ubegrundet håb om, at integrationen på mirakuløs vis løser sig i fremtiden. Det er ikke sandsynligt, at det sker, og derfor er vi nødt til at være langt mere konsekvente i vores udlændingepolitik.

Nye Borgerlige vil:

  1. Indføre et totalt asylstop.
  2. Udvise kriminelle udlændinge efter første dom – konsekvent og uden udtagelse.
  3. Knytte retten til offentlig forsørgelse til det danske statsborgerskab. Udlændinge skal forsørge sig selv. Kan de ikke det, må de rejse.
  4. Fratage udlændinge det danske statsborgerskab, hvis de har fået det tildelt og efterfølgende begår alvorlig kriminalitet.
  5. Skærpe tildeling af statsborgerskab ved at forudsætte assimilation.

Det er helt afgørende, at disse tiltag bliver sat i værk hurtigst muligt. Det vil vende udviklingen, så den går i den rigtige retning, og ikke, som i dag, i den helt forkerte retning.

Venlig hilsen
Peter Seier Christensen