I går holdt vi et ret succesfuldt pressemøde alle de seks borgerlige partier sammen. Det handlede om frit valg for borgerne.

Frit valg er vigtigt for at kunne sætte danskerne i centrum og staten, kommunen, forvaltningen – og politikerne i baggrunden.

Det faldt så sådan, at en journalist på pressemødet spurgte til, om frit valg i ældreplejen betød, at den ældre også kunne vælge en hjemmehjælper med muslimsk tørklæde fra.

Efter lidt tøven svarede Venstres formand Jakob Ellemann faktisk ret tydeligt og præcist JA på spørgsmålet.

Det var da rart, tænkte jeg, så er vi på ret krus – også på det område.

Desværre så holdt kursen ikke til i dag.

Jakob Ellemann, Søren Pape og Alex Vanopslagh blev nervøse ved deres egne ord og trak i land.

Ikke i sig selv en stor sag, men lidt ærgerligt, at formændene for de tre af seks partier i den borgerlige opposition ikke kan være mere tydelige i mælet og blot sige det selvfølgelige og indlysende.

At man helt suverænt selv bestemmer, hvem der skal lukkes ind i ens hjem. Det skal hverken kommunen eller andre have indflydelse på.

At hvis man som ældre er utryg ved den hjemmehjælper, der ringer på, skal man selvfølgelig ikke lukke vedkommende ind. Hjemmehjælperen skal give tryghed; ikke skabe angst.

At mange danskere ikke bryder sig om islams symboler og vil gøre meget for at holde dem ude af eget hjem. Det bør leverandører af hjemmehjælp kunne håndtere uden problemer.

I dagens løb har der fra venstrefløjens side været luftet ideer om, at det skulle være racistisk at sige nej-tak til islams symboler i sin egen stue.
Det er det overhovedet ikke.

Det kan dog være i strid med diskriminationslovgivningen, hvis en leverandør af hjemmehjælp eller en kommune nægter at ansætte muslimer for at undgå at de bliver afvist ude hos kunderne.

Men man behøver slet ikke at gå så voldsomt frem. Kommunen og leverandørerne kan såmænd bare fortælle deres ansatte, at de skal optræde religiøst neutralt, når de er på arbejde. Tørklædet kan de tage på i deres fritid.

Så er der ikke noget problem længere med ældre, der protesterer over at blive invaderet af islam i deres eget hjem.

Og kommunerne og de private leverandører ville samtidig gøre os alle sammen en tjeneste ved at sikre, at islam på præcis dette lille område ikke presser sig længere ud i samfundet og længere ind i vores private hjem.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg anser islam for at være den største fjende af friheden, folkestyret og kvindernes ligestilling.

Islam skal ingen indflydelse have i samfundet.