28.06.2019 Venstrefløjen og Det Radikale Venstre har erklæret, at de vil bruge deres mandater til at presse regeringen til at lempe udlændingeloven.

Mette Frederiksen vil gerne blive ved med at være statsminister, og hun har til trods for løfter om det modsatte allerede givet tilsagn om at give efter.
Det vil være en ulykke for Danmark og for danskerne. En ulykke, som det er vores pligt som ansvarlige medlemmer af Folketinget at afværge.

Gennemfører regeringen venstrefløjens krav om lempelser, vil tilstrømningen af uintegrerbare migranter stige, endnu flere af dem vil leve af offentlig forsørgelse – i fremtiden endda med højere ydelser, og al snak om konsekvent at få udvist de kriminelle udlændinge og hjemsendt de afviste vil forstumme.

Men det behøver ikke at gå så galt.

For vi danskere har vores Grundlov. Grundlovens paragraf 42 giver et mindretal på 60 mandater i Folketinget adgang til at kræve en vedtaget lov til folkeafstemning. Hvis befolkningen siger nej, kan loven ikke træde i kraft.

Grundlovens paragraf 42 er danskernes sidste værn mod Det Radikale Venstre og venstrefløjens attentat på danskernes frihed og sikkerhed. Det værn skal bruges.
Der er et bredt flertal blandt danskerne, som ønsker at få styr på udlændingepolitikken. Mette Frederiksen har fået magten, fordi hun overtalte et stort antal af danskerne til at tro på hende. Tro på, at hun var en garant for, at der skulle styr på tilstrømningen, tages et opgør med de kriminelle udlændinge og det evige liv på offentlig forsørgelse.

Når hun nu helt åbenlyst har overgivet sig til venstrefløjen og har givet lovning på højere ydelser, færre hjemsendelser og lettere adgang til arbejdstilladelse for migranter fra de muslimske lande, må vi – mindretallet – bruge vores grundlovssikrede ret til at sørge for, at flertallet i befolkningen får sin vilje.

Derfor vil jeg og Nye Borgerlige, når regeringen fremsætter og får vedtaget et lovforslag, der lemper udlændingepolitikken, indsamle de nødvendige 60 underskrifter blandt oppositionens medlemmer af Folketinget og kræve en folkeafstemning om loven.

Når Mette Frederiksen ikke selv kan holde sine løfter, må vi andre hjælpe danskerne til at give deres stemme til kende. Venstrefløjen og Det Radikale Venstre er ikke flertallet. De skal derfor heller ikke bestemme.

Det er min forventning, at alle partier i opposition til regeringen vil bakke op.

At få styr på udlændingepolitikken er nemlig fuldstændig afgørende for vores lands fremtid. Der er ikke noget vigtigere end det, for løser vi ikke udlændingepolitikken, forsvinder det Danmark, vi kender og holder af, og så kan al anden politik sådan set være lige meget.

Paragraf 42 i Grundloven – mindretalsbeskyttelsen – blev indført i 1953, da Landstinget blev afskaffet. Det var et krav fra borgerlig side for netop at have et værn mod overgreb fra venstrefløjen.

I 1963 blev paragraffen brugt. Fire jordlove, som venstrefløjen vedtog som et angreb mod den private ejendomsret, blev forkastet af danskerne. Danskerne stod vagt om deres grundlæggende frihedsrettigheder.

Det er den tid igen, hvor friheden er truet. Det er tiden, hvor borgerlighed forpligter. Jeg håber ikke, at der er nogen af de borgerlige medlemmer af Folketinget, der vil svigte.

Det vil være fatalt.

Mange hilsner
Pernille Vermund