15.08.2017 Den tidligere formand for DF i Greve og nuværende byrådsmedlem Gert Poul Christensen har meldt sig ud af DF og ind i Nye Borgerlige.
“Jeg har valgt at skifte til et borgerligt parti med en troværdig og stram udlændingepolitik. Jeg føler, at Nye Borgerlige tager fat om nældens rod og lytter til borgerne og erhvervslivet og samtidig anviser løsninger
på Danmarks altoverskyggende udfordringer.”
Sådan forklarer Gert Christensen sit skifte til Nye Borgerlige, som kommer få måneder før det kommunalvalget.
Gert Christensen flytter senere på måneden til Fåborg på Fyn, hvor han vil søge opstilling til byrådet for sit nye parti.
“Jeg brænder for at lave politik, og jeg glæder mig til at gøre en indsats for borgerne i Faaborg og på Midtfyn, hvis det går, som jeg håber, og jeg bliver stillet op i min nye kreds,” siger Gert Poul Christensen.
Nye Borgerlige i Faaborg-Midtfyn holder opstillingsmøde onsdag den 16. august.