De indefrosne feriepenge skal frigives. Der er tale om de overskydende feriemidler, der skal indbetales til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler (fonden), som Nye Borgerlige i stedet vil se udbetalt til lønmodtagerne.
At frigive borgernes egne feriepenge nu vil understøtte den private efterspørgsel i en trængt Corona-tid.
En tvungen opsparing bliver sendt ud i forbrug, og vil dermed være med til at holde hjulene i gang i en krisetid.
Der er flere eksempler på lignende tiltag fx Forårspakke 2.0 fra 2009 og Efterlønsaftalen fra 2011. Finanspolitiske lempelser er et oplagt værktøj til at understøtte den økonomiske aktivitet.
Ikke fordelingspolitisk, kun sund fornuft
Det er ikke Nye Borgerliges hensigt, at dette forslag skal stå alene. Det er blot et oplagt forslag ud af mange mulige. Forslaget er fordelingspolitisk neutralt og har kun beskedne formentlig positive konsekvenser for de offentlige finanser.
Fakta om forslaget
Indberetning og indbetaling
Ved udgangen af 2020 skal virksomhederne indberette beløbet for overskydende feriemidler til Lønmodtagernes Feriemidler.
I løbet af sommeren 2021 skal pengene indbetales at virksomhederne til fonden.
Det eksakte beløb kendes endnu ikke
Perioden for optjening af feriemidlerne løber fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Perioden er pr. dags dato ikke afsluttet.
Man ved derfor endnu ikke hvor mange feriepenge, der vil blive indefrosset. Der er tale om et skøn på i alt 75 mia. kr., svarende til 7 pct. af den samlede lønsum.
Virksomhederne kender dog naturligvis beløbet for perioden frem til 29. februar 2020 (seks måneder).
Virksomhedernes likviditet skal sikres
For at afbøde en negativ virkning på virksomhedernes likviditet foreslår Nye Borgerlige, at det er staten, der overtager forpligtelsen fra virksomhederne frem til den oprindeligt aftalte indbetalingstidspunkt i juli 2021.
Statens likviditetsberedskab er på ca. 50-75 mia. kr., så det vil være nødvendigt at udstede obligationer med kort løbetid. Heldigvis er renterne negative.
Når virksomhederne igen begynder at indbetale til Lønmodtagernes Feriemidler, nedbringes fondens gæld til staten.
Læs seneste indlæg om Corona her.