”Det, der ikke er svært, skal være nært”. Statsminister Lars Løkke Rasmussen har valgt et slogan til sin sundhedsreform, som man ikke kan være uenig i.

Men selvom jeg er enig i sloganet, føler jeg ikke trang til at købe hele pakken.

Opgaverne skal løses bedst muligt og billigst muligt, men sundhedsvæsnet er ikke en forretning, og det er heller ikke til for de ansatte. Det er til for borgerne.

Som almindelig dansker, der som alle andre har familie, venner og bekendte, der i de seneste ti år har været i forbindelse med sundhedssystemet, undrer jeg mig over, at det indlysende rigtige slogan konsekvent er blevet modarbejdet siden den seneste reform i 2007.

Politikerne – og det er ikke specielt Venstre, men i mindst lige så høj grad Socialdemokratiet – har, siden regionerne fik ansvaret, lukket rigtig mange mindre sygehuse over hele landet.

Og den udvikling er ikke stoppet endnu. Flere sygehuse står til at lukke i de kommende år, efterhånden som de såkaldte supersygehuse bliver færdige.

Hvorfor det? Når nu det skal være nært.

Centraliseringen er gået for langt
Det har været godt at samle specialerne på større sygehuse. Det har givet et løft i kvaliteten og øget det faglige niveau til gavn for patienterne, og det er fornuftigt at rejse længere, når målet er at få den bedste behandling mod en livstruende sygdom.

Og jeg vil tillade mig at glæde mig over, at der tilsyneladende blandt borgerlige og liberale har bredt sig en erkendelse af, at centraliseringen af sundhedsvæsenet er gået for langt.

Men det ville have glædet mig endnu mere, hvis de samme politikere i dag gav en undskyldning til de mange patienter og pårørende, som med den sidste reform mistede deres nære lokale sygehus på grund af politikernes centralisering.

At regionsrådene forsvinder efter denne valgperiode, skal vi ikke græde over. Ingen vil savne dem. Men det bekymrer mig, at der tilsyneladende stadigvæk tænkes for meget i regneark og DJØF-styre, når man skal finde ud af, hvad der skal sættes i stedet for regionsrådene.

Mangler fokus på faglighed
Jeg savner et meget stærkere fokus på fagligheden. Hvor er styrkelsen af det lægefaglige i reformen? De lægefaglige kompetencer blev sammen med DJØF’ernes indtog og centraliseringen kørt ud på et sidespor. Det er ikke lægerne, men DJØF’ernes regime, der har ført til, at en hospitalslæge i dag tilser færre patienter i løbet af en dag, har mindre kontakt til den enkelte patient, men til gengæld bruger meget mere tid bag computerskærmen og på at være sin egen sekretær.

Hvis vi skal have et bedre sundhedsvæsen og et mere menneskeligt sundhedsvæsen, skal fagpersonalet meget længere frem i bussen. Det gælder både læger og sygeplejersker. Men det står der ikke noget om i regeringens udspil.

Der står til gengæld meget om nye administrative bestyrelser med politikere og DJØF’ere. Jeg kan godt frygte, at med en ny statslig bestyrelse og 21 nye regionale bestyrelser og 98 kommunalbestyrelser + et ivrigt Folketing, der også vil bestemme ned i detaljen, at det faglige fokus ikke kommer tilbage med denne reform.

Hvis Nye Borgerlige sad i Folketinget i dag, ville vi gå til forhandlingerne indstillet på at spille med i forhold til at fjerne regionsrådene og genoprette det nære sundhedsvæsen.

Men vi ville være kritiske overfor den fortsatte DJØF’isering. Vi ville kræve en kraftig slankning af de administrative lag, færre ansatte DJØF’ere til gengæld for flere læger og sygeplejersker plus en mere direkte indflydelse til de lægefaglige på driften af sygehusene.

Savner de private medspillere
Og så undrer det mig, at en borgerlig regering ikke inddrager det private sundhedsvæsen mere i reformplanerne.

De private sundhedstilbud er ofte mere innovative, mere imødekommende over for patienternes behov og tilmed billigere end de offentlige.

Vi skal fortsat betale solidarisk for vores sundhed over skatten, men det behøver ikke nødvendigvis at være en offentlig klinik eller hospital der leverer behandlingen.

En borgerlige regering burde ikke lide af berøringsangst på dette område. For de borgerlige løsninger er altid de bedste. Langt bedre end de socialdemokratiske.

Det vil jeg gerne stå på mål for. Det er derfor, vi hedder Nye Borgerlige.

Venlig hilsen
Pernille Vermund