22.01.2019 Jeg er enig med Socialdemokratiet i, at vi som samfund skal give mulighed for at de, der har arbejdet med hårdt fysisk arbejde og bliver nedslidt før tid, skal have mulighed for at gå tidligere på pension.
I mit eget erhverv som arkitekt kommer jeg ud på byggepladser. Jeg møder både den unge tømrer og den ældre murer.
Det er tydeligt for mig, at det slider at have et hårdt fysisk arbejde år ud og ind. Meget mere end mit arbejde slider på mig. Jeg kommer på tilsyn, holder byggemøde i skurvognen og tager så hjem til mit skrivebord, min computer og min ergonomisk korrekt indstillede stol.
Vi kan ikke forvente, at den ældre murer holder til at arbejde helt frem til den samme pensionsalder som mig. Og i takt med at vi kan forvente at leve længere, vil pensionsalderen rykke sig opad og trække endnu flere arbejdsår ud af den ældre murer.
Nedslidning – et reelt problem
Det er et reelt problem både for den nedslidte selv og for os alle sammen som samfund. En værdig alderdom til de danskere, der har ydet gennem livet, er et gode, som jeg ønsker, at vi som samfund garanterer hinanden.
Det ligger i det, jeg kalder den borgerlige solidaritet, som hænger tæt sammen med vores danske værdifællesskab.
Socialdemokratiet foreslår, at man i stedet for en fast pensionsalder skal levere et bestemt antal år på arbejdsmarkedet. Og for danskere i særligt hårde jobs, skal arbejdslivet være kortere end for andre.
S-forslag lugter af bureaukrati
Det lyder sympatisk, men jeg kan forudse, at der vil opstå et uløseligt slagsmål mellem faggrupper om at få adgang til en tidligere folkepension. Det er altid sådan, når politikerne uddeler rettigheder i velfærdsstaten. Flere vil have del i goderne, og det efterlader færre til at betale for det.
Jeg tror ikke på, at det kan komme til at fungere, og det lugter langt væk af mere bureaukrati og flere komplicerede regler
Jeg kan på den anden side godt forstå, at den ældre murer, jeg møder ude på byggepladsen, ikke har lyst til at søge førtidspension, som ellers netop skulle være løsningen for de danskere, som gerne vil arbejde, men ikke magter det på grund af svigtende helbred.
Nedslidte skal have lettere adgang til førtidspension
Politikerne har nemlig med jobcentrene gjort det at søge førtidspension til et mareridt. Syge og nedslidte udsættes for sagsbehandlere uden uddannelse, der blindt følger regler og paragraffer med ressourceforløb og arbejdsprøvninger – alt sammen for at forhale det tidspunkt, hvor man kan få tildelt førtidspension.
Det kan tage år, og rigtig mange bliver nedbrudt i forløbet. Nogle dør ligefrem af det. Det er uværdigt. Jeg og Nye Borgerlige vil helt af med jobcentrene. De udretter ikke noget godt.
Nye Borgerlige vil gerne gøre førtidspensionen lettere tilgængelig for de nedslidte. Vi mener, at de kommunale sagsbehandlere skal væk, og at det udelukkende skal være en lægefaglig vurdering, om man skal tildeles førtidspension.
En betingelse for at gøre adgangen til folkepension lettere vil dog være, at Folketinget først gennemfører det af Nye Borgerliges ufravigelige krav, der handler om at knytte retten til offentlig forsørgelse til det danske statsborgerskab.
Danskerne skal ikke forpligtes til at betale for livslang forsørgelse til udlændinge.
Det tror jeg meget mere på, end på Socialdemokraternes forslag om at give ekstra rettigheder til særlige grupper. Vi danskere er forskellige, vi har individuelle behov og individuelle historier. Det er sjældent, at nogen passer ind i de kasser, politikerne og embedsmændene flikker sammen og laver regler for.
Enkle regler – man kan forstå
Nye Borgerlige vil gerne undgå alle de komplicerede love og regler, som man skal være uddannet DJØF’er for at finde rundt i.
Vi vil have enkle regler, stor frihed til at vælge og beslutninger så tæt på den enkelte borger som muligt. Afgørelser skal tages af fagpersoner og ikke af tilfældige kommunale sagsbehandlere.
Det er det, vi kalder Mindre Stat – Mere Menneske
Og så har vi et forslag til en mere langsigtet løsning. Nye Borgerlige har foreslået, at alle skal spare mere op til deres alderdom.
Alle skal spare mere op – det giver frihed
Hvis alle – også de lavtlønnede – sætter 2.500 kroner ind om måneden på en pensionsopsparing gennem hele livet, vil man hver især fleksibelt kunne vælge at gå tidligere på pension uden at skulle spørge politikerne eller staten om lov.
Det er den bedste løsning på sigt, men giver ikke svaret i dag, hvor rigtig mange på arbejdsmarkedet slet ikke sparer tilstrækkeligt op. Det gør de ikke af mange årsager, men en af årsagerne er de alt for høje skatter og afgifter.
Danskerne skal bestemme meget mere selv
Hvis vi kunne overtale politikerne til at bestemme noget mindre og lade danskerne bestemme meget mere selv – også over deres egne penge, ville alle også have råd til at lægge mere til side til pension.
Det har så den fordel, at staten på sigt ikke skal bruge så mange skattekroner på pension, og den enkelte dansker vil få langt større frihed til selv at disponere over, hvornår og hvordan man vil gå på pension. Det er det man må sigte efter, når man er borgerlig. Og den vej ser jeg overhovedet ikke, at Socialdemokratiet vil gå ned ad.
Mange hilsner
Pernille Vermund