30.07.19 Egoistisk, selvpromoverende og uden nogen form for rationel begrundelse. Det hænger mig langt ud af halsen.
Regeringens beslutning om at importere et antal ’særligt udsatte og behandlingskrævende’ flygtninge er udtryk for noget af det værste i den asyl- og nødhjælpsspolitik, som venstrefløjen er eksponent for.
Morten Østergaard tudede os gennem hele valgkampen ørerne fulde med ’et opgør med symbolpolitikken’. Og hvad gør han så? Leverer på den værste omgang feel-good-do-bad symbolik, man kan forestille sig.
Og Socialdemokratiets integrationsminister Mattias Tesfaye, som jeg faktisk havde større tiltro til, fører velvilligt beslutningen ud i livet.
Det skuffer mig. Jeg havde håbet på, at med Tesfaye på posten ville fornuft og rationalitet have lidt bedre vilkår. Det blev så ikke i denne omgang.
For det er helt igennem en ufornuftig beslutning:
- Der udvælges flygtninge med dårligt helbred, som man må regne med skal forsørges af det offentlige resten af livet.
- Deres transport, indkvartering og behandling i Danmark betales med penge, der tages fra den nødhjælpskasse, som skulle give hjælp til flygtninge i nærområderne.
- Der er ingen forbehold for, at de, der tages her til, kan integreres i det danske samfund, eller har en kulturel baggrund, der gør dem egnede til at leve blandt os på vores præmisser.
Der er så mange bedre muligheder for at yde nødhjælp til langt flere i nærområderne for de samme penge. Der er underernærede børn, der kunne få ordentlig kost. Der er kvinder, der dør i barsel i hobetal, fordi der mangler klinikker og hygiejniske forhold.
Det er de penge, som kunne have hjulpet dér, man i stedet vælger at bruge på nogle få, der skal til Danmark og have bolig, forsørgelse, behandling, skolegang og senere hen familiesammenføring.
Udover den økonomisk utroligt dårlige prioritering er der den kulturelle skade som fortsat indvandring af mennesker, der ikke vælger Danmark på grund af arbejde og vores værdier, men ofte kommer med en ulyst til at leve efter vores normer, volder på vores samfund.
Men det betyder ingenting for venstrefløjen og de radikale – og åbenbart heller ikke rigtig noget for Socialdemokratiet.
Det er meget vigtigere for dem at sole sig i godhedens lys: ”Se hvor humanistiske vi er. Se hvor vi hjælper de handicappede og de kronisk syge”.
Det er inhumant. Det er til at få det dårligt over.
Jeg er med på, at Danmark en dag i fremtiden kan modtage kvoteflygtninge igen, men det skal i så fald være under fem klare betingelser:
- Der skal være indført et totalt stop for spontan asyl
- De udlændinge, der allerede er i landet, skal ikke have adgang til offentlig forsørgelse, men skal forsikre sig privat mod arbejdsløshed
- Udlændinge, der ikke overholder loven, skal udvises konsekvent
- Kvoteflygtninge skal være personligt forfulgte, have evne og vilje til at kunne arbejde og forsørge sig selv og komme med en kulturel bagage, der passer til danske forhold
- Og antallet skal være begrænset, vi skal modtage hele familier, og der skal ikke være adgang til efterfølgende familiesammenføring.
De politikere, der nu glinser i deres egen selvfedme og kalder sig humanister, er i mine øjne de værste hyklere og egoister. De hjælper de få på bekostning af de mange, og de skader Danmark.
