Jeg indrømmer, at det som borgerlig – også som Nye Borgerlige – er svært i øjeblikket. Havde det ikke været svært, så havde jeg ikke stået her i dag.
Men jeg står her. For jeg føler en pligt over for vores land, for det borgerlige Danmark og for den bevægelse af borgerlige danskere, som Nye Borgerlige er.
Efter årtier, hvor såvel liberale som socialdemokratiske regeringer har udhulet vores værdifællesskab, ensrettet samfundet og centraliseret magten, så er det tid til en borgerlig værdikamp.
Vi skal genopbygge respekten for de grundlæggende værdier, vi med vores land, kultur og velstand er givet i arv.
Vi skal give magten, friheden og ansvaret tilbage til de danske familier, til de nære samfund og til de frivillige, forpligtende fællesskaber.
I det borgerlige samfund er det familierne og de frivillige, forpligtende fællesskaber, der er hovedhjørnesten.
Og vores fælles arv – vores kulturelle værdifællesskab – er det kit, der binder os sammen som folk.
Det er forudsætningen for det borgerlige samfund.
I en tid, hvor globaliseringen, kompleksiteten og hastigheden kan have tendens til at rive os fra hinanden og skabe mistrivsel, knytter vores kultur, normer og værdier os sammen.
Det skal vi værne om. Men hvad betyder det helt konkret?
For uddannelsespolitikken betyder det, at respekten for et dybdegående kendskab til vores egen kultur og historie skal genintroduceres.
I den danske historie, litteratur, kunst og arkitektur er der viden og idéer, som giver perspektiv og forståelse af vores baggrund. Den viden skal deles og formidles i undervisningen.
For kulturpolitikken betyder det, at vores historiske kulturarv skal prioriteres og formidles.
Statens rolle over for kulturen er ikke at skabe eller politisere kultur, men at gøre kulturen tilgængelig med kulturtilbud og skabe selve efterspørgslen igennem formidling allerede fra barnsben af.
Og for erhvervspolitikken betyder det, vi i højere grad skal skabe rammerne for, at erhvervslivet og kulturen kan bidrage positivt til hinandens udvikling.
Vi danskere skal ikke reduceres til skaffedyr af velfærdsstaten. Vi er også ånd og sjæl. Det minder kulturen os om.
På lang sigt betyder kulturen alt.
Derfor er der brug for en borgerlig værdikamp efter alt for mange år, hvor det borgerlige Danmark har fokuseret på samfundsøkonomi og overladt kulturen og fællesskaberne til venstrefløjen.
Og det haster, for vores kultur er under pres.
Af en indvandring fra Stormellemøsten, der har medført en dominanskultur i visse indvandrerkredse.
Af en magtfuldkommen stat, der svækker familierne og de frivillige fællesskaber – og gør os rodløse.
Og af wokeismen, der med krav om særhensyn og indirekte privilegier til særlige grupper spreder sig som et minefelt – og dermed svækker vores ellers frie og uformelle omgang med hinanden.
Forudsætningen for at genrejse det borgerlige Danmark er, at vi som folk forstår og værdsætter, at det er vores fælles kultur og værdier, der danner grundlaget for vores tillidsfulde omgangsform med hinanden.
Det er her, den borgerlige værdikamp begynder.
