19.12.2018 Man kan ikke tvinge muslimske indvandrere til at assimilere sig i det danske samfund. Når en stor del af dem ikke bliver som os, er det fordi, de ikke ønsker at være som os.

Det er den erkendelse, som de danske politikere er nødt til at komme til. Der er gået 35 ½ år siden udlændingeloven af 8. juni 1983 trådte i kraft.

I alle disse år har politikerne forventet, at hvis bare det danske samfund åbnede sig og inviterede de muslimske indvandrere indenfor i det folkelige fællesskab, så ville de efterhånden tage vores værdier til sig og blive som os – danske i hjertet.

Forleden udkom så for første gang en rapport om, hvordan det går med 3. generation af indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Det går ikke godt. På nogle områder går det endda værre for børnene af efterkommere, end det gør for deres forældre.

Det er der nogle forklaringer på, som også fremgår af rapporten:

  • Efterkommere af indvandrere fra de muslimske lande foretrækker at hente deres ægtefælle i deres hjemland, frem for at gifte sig og få børn med danskere.
  • De foretrækker at bo i områder, hvor der bare mange fra deres eget oprindelsesland frem for at flytte ud og bo blandt danskerne.
  • De sender i større omfang deres børn i skoler, hvor der går mange andre muslimer, frem for at søge skoler, hvor deres børn vil få flere danske venner.

Det er 2. generationsindvandrernes egne valg. De fjerner sig bevidst fra det danske værdifællesskab i stedet for at nærme sig det. Og de sørger for at deres egne børn, som er 3. generation i Danmark, fortsætter et liv afsondret fra de danske værdier og det danske fællesskab.

De vil ikke være danske.

Brems skaden
Når politikerne nu sort på hvidt kan læse, at problemerne ikke forsvinder, men blot vokser år for år, så må man nødvendigvis begrænse skaden på samfundet ved at indføre et asylstop.

Muslimske migranter fra Mellemøsten og Nordafrika skal slet ikke herop. Flygtninge skal udelukkende hjælpes i nærområderne.

Jeg kunne aldrig drømme om at tvinge nogen til at blive danske mod deres vilje. Tværtimod. At få dansk statsborgerskab er et privilegium – ikke en rettighed for alle. Hvis man ønsker at blive dansk, skal man have hjertet med i det, man gør, og det skal være frivilligt.

Men de muslimske indvandreres fravalg af det danske for dem selv og for deres børn, bør have konsekvenser.

For det første må deres ophold her i landet gøres betinget af, at de overholder lovgivningen og forsørger sig selv. Danskerne skal ikke betale til udlændinge, der vender de danske værdier ryggen.

For det andet må det gøres tindrende klart gennem lovgivningen, at kriteriet for at opnå dansk indfødsret er assimilation. Man skal bevise, at man har taget de danske værdier til sig, at man har meldt sig ind i det danske folkelige værdifællesskab.

Grib fat om nældens rod
Så længe der ikke er styr på udlændingepolitikken, skal vi ikke give statsborgerskab til indvandrere og efterkommere fra muslimske lande.

De danske politikere har lavet mange fejl i udlændingepolitikken gennem årene. Men at man har delt dansk statsborgerskab ud til mange, mange tusinde mennesker fra fortrinsvis de muslimske lande, som ikke deler vores værdier, er nok den største forbrydelse mod det danske folk.

Det er en skade, politikerne har påført det danske samfund, som det er næsten umuligt at rette op på.

Det er sørgeligt, at der er gået 35 ½ år uden at politikerne har erkendt deres fejltagelser, og det er bekymrende at selv med massiv viden og dokumentation, så er politikernes eneste bud: Mere af det samme.

Det er tid at gribe fat om nældens rod og løse udlændingepolitikken fra bunden. Det skal være nu, hvis vi skal sikre et frit og trygt samfund for os selv, vores børn og børnebørn.

Venlig hilsen
Pernille