02.04.2016 I torsdags havde jeg fornøjelsen af at være i Debatten på DR2 og diskutere migrantkrisen.

Blandt deltagerne var Europabevægelsens formand Stine Bosse. Hun talte varmt for at gennemføre EU-Kommissionens forslag om at tvangsfordele alle de migranter, der kommer over Middelhavet blandt EU’s medlemslande.

Da jeg foreholdt hende, at medlemslandene jo ikke var indstillet på at få 10.000 vis af migranter tvangsanbragt på deres territorium hvert år og blandt andet henviste til den polske regerings afvisning af forslaget, replicerede Stine Bosse:

”Men så må vi presse dem. EU betaler f.eks. en masse penge til polske motorveje. Det kan de så ikke blive ved med at få” (Citeret efter hukommelsen).

I det svar ligger to grundholdninger, som i min analyse er rigtig farlige – både for vores demokrati og på længere sigt for freden i Europa.

Den første handler om fatamorganaet som politisk rettesnor.

Når Stine Bosse, Zenia Stampe og resten af koret blandt de selverklærede ’humanister’ taler om politiske løsninger, tager de udgangspunkt i et slot i himlen, som de selv har tegnet. De tager udgangspunkt i, hvordan de gerne ville have at verden så ud. Hvordan virkeligheden er, interesserer dem ikke.

Europa er for dem en fredfyldt union, hvor folkeslagene fylkes om institutionerne i Bruxelles og hylder visionerne om europæisk enhed, hvor de gamle nationalstater er reduceret til regionale forvaltninger, mens stærke europæiske ledere ordner forretningen, beskytter forbrugerne og tøjler kapitalisterne.

Men sådan er Europa ikke. Bosses Europa er et fatamorgana, som ikke har nogen forbindelse til virkeligheden. Og når man vil gennemtvinge politiske løsninger, der bygger på en illusion af virkeligheden, kommer man til at begå en alvorlig forbrydelse mod alle de mennesker, der skal leve med konsekvenserne.

At give magt til folk, der har et fatamorgana som politisk rettesnor, er enormt farligt for alle os, der ikke har magt. Det vil jeg kæmpe imod med alt, hvad jeg har.

Det andet handler om det totalitære, som følger af det første.

For når folk med magt, der tror på illusionen, møder virkeligheden, får de modstand. Men i stedet for at kigge op og overveje om der måske er noget galt med deres konstruktion af slottet i himlen, så fremturer de. Det er vigtigere for dem at fastholde drømmen end at respektere de mennesker, der lever i virkeligheden med alle dens genvordigheder, konflikter, modgang og besvær.

Vi oplevede det, da den tyske kansler Angela Merkel gennemtvang en kvotefordeling i EU ved at vride armen om på østeuropæerne. Det virkede selvfølgelig ikke, for overgrebet til trods, er det kun omkring 1% af det aftalte antal migranter, som i det forløbne halve år er blevet fordelt. Det ignorerer de alle inklusive Stine Bosse, som blot foreslår det samme i større skala.

Vi så det, da Ungarn, som det første land lukkede grænsen. Den tyske socialdemokratiske formand for Europa-Parlamentet Martin Schultz mente, at Ungarn skulle tvinges til at fjerne sit grænsehegn igen og var villig til at bruge de økonomiske sanktionsmuligheder, som ligger i EU-traktaten, for at få Ungarn til at rette ind efter hans og EU-parlamentets anvisninger.

Og det er den samme logik, der ligger i Stine Bosses reaktion: ”Vi vil ikke acceptere, at nogen udfordrer vores fantasibillede. Så bruger vi vores økonomiske magt til at knuse deres oprør”.

Det er udtryk for en totalitær tankegang, som er uhyre farlig. Folkenes selvbestemmelsesret er grundlaget for al civiliseret samarbejde – her i Europa og i resten af verden. Det er den selvbestemmelsesret, som Stine Bosse vil ofre på sit alter. Hvis man nægter folket dets ret til at bestemme i eget hus, sætter man ild til den grundkonflikt, der er alle kriges moder.

Freden i Europa er i dag truet fra to fronter.

Vi har truslen fra islam, som spreder sin voldelige vækkelse ud over kontinentet. Det er slemt, men vi kan kæmpe imod, for vi er stadig stærkere end dem.

Og så har vi truslen fra de farlige fantaster. Fordi, den første trussel ikke passer ind i deres fatamorgana, ignorerer de den og modarbejder realistiske løsninger. Og fordi, de har magt, tvinger de Europa ud i en totalitær retning, hvor folkene i Europa i stigende grad vil føle sig fremmede i forhold til dem, der tager beslutningerne.

Det er opskriften på uro, vold og krig. For et undertrykt folk vil på et tidspunkt have fået nok og sige fra.

Jeg vil kæmpe for at få danskerne til at indse, at de farlige fantaster ikke skal have lov at tryne befolkningen og fornægte de faktiske forhold i vores samfund, som befolkningens røst er et udtryk for oplevelsen af.

Vi skal bruge virkeligheden og ikke et drømmebillede for afsæt, når vi laver politik. Og vi skal respektere folkets vilje – det er ikke folket, der skal respektere Stine Bosses vilje.

Med venlig hilsen
Pernille