Søndag stod jeg i høj sol og talte om vores grundlov, vores værdifællesskab og den frihed, som vi skal kæmpe for at bevare.
Mandag stod jeg op til gråvejr og nyheden om, at Skole OL er gået halal. Islam er endnu engang lykkedes med at presse sig ind i børnenes frivillige idrætsliv.
Eller rettere sagt voksne danskere har fuldstændig misforstået, hvad integration handler om, og foretrækker at lade danske traditioner og danske værdier træde til side for at give plads til islamisk sharia.
Noget af en kontrast at gå fra høj sol og demokratisk grundlov til formørket sharia på en gråvejrsdag.
Reklamerer med halal-mad
Skole OL arrangeres af Dansk Idrætsforbund og Dansk Atletik og er for alle 4. – 8. klasser, som i juni måned mødes i Billund til finalestævne.
På arrangementets hjemmeside reklamerer arrangørerne direkte med, at der kun serveres Halal.
”Aftensmaden vil ikke bestå af svinekød og kun halalslagtet kød”, står der med store typer.
I en mail til Nye Borgerlige bekræfter Skole OL, at det er dem – og ikke overnatningsstedet Lalandia – som har taget beslutningen.
Sagen viser, hvad vi som borgerlige og nationalt sindede er oppe imod.
Selvfølgelig skal alle børn til sådan et arrangement have noget at spise, men det skal ikke være sådan, at menuen indrettes på muslimernes præmisser og dem, der vil have svinekød, ikke kan få det.
Den gradvise islamisering sker hver dag for næsen af os. Ikke kun på grund af pres fra muslimerne, men nok især på grund af danskere som føjer sig.
For når man køber halal, understøtter man udbredelsen af islam, fordi selve halal-mærket kræver, at slagteriet betaler en afgift til en muslimsk organisation, der så bruger de midler til at sprede religionen.
Halal undergraver vores samfund
Heldigvis er der efterhånden en del danskere, der har fået øjnene op for halal, og hvad halal indebærer.
Nye Borgerliges egen kandidat, Ulla Kokfelt fra Helsingør, fik et tip fra en forælder om denne sag og var hurtig til at tage sagen op.
Men dette er bare ét eksempel af mange.
Nyheder som denne kommer så ofte, at man kan komme til at tænke på et spil domino, hvor skole efter skole, institution efter institution, falder. Netop derfor er det vigtigt at huske, hvad vi egentlig kæmper for.
Vi kæmper for at bevare den danske kultur, som islam er i direkte opposition til.
Islam skal ingen indflydelse have
Hvad folk vil tror på, må de helt selv om. Men islam skal ingen indflydelse have i samfundet.
Jeg og Nye Borgerlige arbejder for, at offentlige indkøb af halal stoppes, og halalkød mærkes.
Vi skal stå fast på vores egen madkultur. En kultur, hvor flæskesteg, frikadeller og medister er helt naturlige retter at servere for børn til idrætsarrangementer.
Den madkultur skal de muslimske børn inviteres ind i. At vi skal tilpasse os islam bliver aldrig løsningen.
Danskernes eftergivenhed for muslimernes religiøse dogmer er i virkeligheden med til at opretholde skellet mellem os og dem.
Ved kun at servere halal-mad til børn til den slags arrangementer giver man faktisk de muslimske børn ret i, at ja, de danske børns madpakker med frikadeller er ulækre.
Integration er en privat sag – i sidste ende er det muslimernes valg, om de vil sidde med ved vores bord og tage vores værdier til sig.
Vi skal ikke indrette menuen efter deres forventninger.
Kærlig hilsen
Pernille
Du kan læse mere om vores holdning til islam her.