Som borgerlig er det svært at være begejstret over den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, der præsenterede sit grundlag i dag. 

Ikke kun fordi Jakob Ellemann-Jensen har opfyldt Mette Frederiksens største juleønske ved at gøre hende til statsminister med Venstres mandater og lagt en advokatvurdering af hendes ansvar i minkskandalen i graven. Men også fordi regeringsgrundlaget fortsætter udhulingen af vores danske værdier – og dermed grundlaget for et borgerligt Danmark.

Jakob Ellemann-Jensen har ellers hele tiden været klar i spyttet om, at han aldrig ville pege på Mette Frederiksen som statsminister. Han kaldte det faktisk ultimativt og havde ikke tillid til hende. Han ville kun have en borgerlig regering. Men nu blev det altså magt for magtens skyld, hvor man gennemfører politik og indgår aftaler efter valget, som man var imod før valget.

Forudsætningen for et borgerligt samfund

Nu får vi en regering, der med den ene hånd komplicerer et i forvejen ekstremt komplekst skattesystem og indfører blandt andet en top-topskat, som utvivlsomt vil skubbe endnu flere driftige danskere ud af landet.

Og med den anden hånd nedlægger regeringen planerne om asylcenter i Rwanda, åbner for, at flere syrere kan få lov at blive i Danmark, hæver ulandsbistanden, åbner for 500 nye kvoteflygtninge hvert år, hylder internationale konventioner og forpligtelser, indfører en flyafgift og en CO2-afgift på dansk landbrug, forcerer den grønne omstilling yderligere samt afskaffer en dansk helligdag, som for mange af os danskere er forbundet med vigtige traditioner.

Uden vores fælles kultur og værdier har borgerligheden trange kår. Et borgerligt regeringsgrundlag burde styrke vores danske kultur og værdier – ikke svække. For det er vores værdifællesskab; kulturen, traditionerne og tilliden imellem os, der skaber forudsætningen for den borgerlige solidaritet, de frivillige fællesskaber og vores stærke erhvervsliv. Værdifællesskabet er forudsætningen for et borgerligt samfund.

Frygter en gentagelse

Jeg og Nye Borgerlige sætter os ikke i et hjørne med korslagte arme og surmuler. Vi kommer som altid til at indgå konstruktivt i det parlamentariske arbejde. Vi kritiserer politiske med- og modspillere, når der skal kritiseres. Og vi roser, når der skal roses.

Selvfølgelig er det positivt, at skatten samlet set bliver lettet en smule, at forsvaret styrkes lidt hurtigere, at jobcentrene ser ud til at blive nedlagt, at der er udsigt til mere frihed i de offentlige institutioner, at erhvervsuddannelserne kan prioriteres, at psykiatrien står til at blive styrket, at dyrevelfærden måske forbedres, at ældrechecken lader til at blive forhøjet, og at tvangsfordelingen nok tilbagerulles.

Det er alt sammen noget, vi i Nye Borgerlige godt kan se os selv i. Det samme var tilfældet med flere af Mette Frederiksens intentioner ved regeringsdannelsen i 2019. Nogle af dem blev dog ikke til noget, og det kunne man godt frygte, vil gentage sig med tre magtpolitikere, der ikke har for vane at gøre systemet mere enkelt og lade reglerne fylde mindre, i spidsen.

En anden vej

Med dagens regeringsgrundlag har teknokrati og globalisme desværre vundet over vores nationale selvbestemmelse og det danske værdifællesskab. 

Og konsekvensen vil være mere af det, vi har set i årtier: mere stat og mindre menneske. Et stadig mere komplekst system, der skal forvalte alle de konflikter, som et tillidsbaseret, homogent samfund løser i mindelighed. 

Vi skal en anden vej. Danmark har brug for en borgerlig værdikamp – Danmark har brug for Nye Borgerlige. Mindre stat – Mere menneske. 

Det er det, vi kæmper for i samlet flok. Og vi siger, hvad vi mener, og vi gør, som vi siger. Sådan er vi, og sådan forsætter vi med at være – også selvom det ikke er på mode i dansk politik anno 2022.