Min tale ved Folketingets afslutningsdebat mandag den 22. juni 2020
”Jeg vil sige det helt klart til befolkningen: I kan have tillid til, at jeg vil føre den stramme udlændingepolitik, som et flertal her i huset bakker op om”.
Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i åbningstalen den 1. oktober sidste år.
Udtalelsen var helt i tråd med den fortælling, som fru Mette Frederiksen i flere år i opposition forsøgte og lykkedes med at sælge til danskerne.
Socialdemokratiet havde efter 35 års svigt i udlændingepolitikken erkendt,
• at udlændingepolitikken havde været katastrofal,
• at indvandringen fra de muslimske lande havde været alt for stor,
• at integrationsindsatsen var fejlet fatalt
Og på grund af disse svigt havde påført det danske samfund varig og nær uoprettelig skade. Fru Mette Frederiksen lovede både før og under valgkampen, at de vælgere, som tidligere havde følt sig bedraget og svigtet af Socialdemokratiet i udlændingepolitikken, trygt kunne sætte deres kryds ved liste A, for nu kom der andre boller på suppen.
Udlændingepolitikken skulle løses fra bunden. Venstrefløjen og Radikale Venstre skulle ikke få lov at stikke en kæp i hjulet.
Jeg var glad for, at fru Mette Frederiksen før valget så åbent og ærligt erkendte den katastrofe, som Socialdemokratiet gennem årtier havde påført det danske samfund.
Vælgerne skulle kunne stole på, at det fru Mette Frederiksen sagde før valget, ville statsminister Mette Frederiksen gennemføre efter valget.
Jeg valgte at stole på statsministerens oprigtighed og gå konstruktivt til arbejdet.
Siden jeg og Nye Borgerlige fik plads i Folketinget ved valget sidste år, har jeg benyttet de lejligheder, der har været til debat med statsministeren, til at følge op på sagen.
Et af slagnumrene i Socialdemokratiets udlændingepolitik fra oppositionstiden var indførsel af et nyt asylsystem. Jeg var og er fuldstændig enig med Socialdemokratiet på det punkt. Adgangen til spontan asyl i Danmark til mennesker fra de muslimske lande er den tungeste sten i den kurv, der gennem mange år har trukket Danmark ned.
Adgangen for titusindvis af migranter til spontan asyl har nedbrudt vores nationale værdifællesskab, skabt en løbsk kriminalitet med vold og skyderier, har medført et stigende antal overfaldsvoldtægter, har sat skoler og socialvæsen under pres og koster danskerne milliarder af kroner om året.
Derudover er systemet enormt inhumant. Man hjælper de få og stærke på bekostning af de mange og svage. Men hvordan er det så gået med det? Er der indført et stop for spontan asyl? Nej, det er der ikke. Der er ikke sket noget som helst som i overhovedet ikke noget som helst.
Danmark ligger i dag lige så åbent og sårbart som i 2015, da den seneste store bølge af migranter væltede ind over vores grænser.
Statsminister Mette Frederiksen har bedyret over for mig, at hun gerne vil, men at det ikke er så let.
Der til må jeg blot sige, at man ikke skal love vælgerne noget, man ikke evner at gennemføre, når man får magten. Så ryger man i vælgernes sorte gryde. Statsminister Mette Frederiksen ryger i hvert fald i min sorte gryde, hvis statsministeren ikke meget snart tager fat og får indført det stop for spontan asyl, som fru Mette Frederiksen kom til magten på ved at love vælgerne.
Og det samme kan jeg sige om de øvrige vigtige fixpunkter i udlændingepolitikken:
• Kommer der styr på de kriminelle bander?
• Får vi udvist de udlændinge, der forpester vores liv, truer vores sikkerhed, og blæser højt og flot på lovene i dette land?
• Bliver der stillet krav til udlændinge om at forsørge sig selv i stedet for at lade sig forsørge af danske skatteborgere?
Nej, ikke indtil nu. Der er ikke styr på banderne. Der er ingen konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge, og andelen af offentligt forsørgede blandt udlændinge er stadigvæk tårnhøj.
Det har ikke rykket nogen steder i løbet af et helt år. Tværtimod. Det er forstemmende. Det er trist. Det er brudte løfter. Jeg og Nye Borgerlige vil meget gerne hjælpe regeringen med at indfri løfterne og løse udlændingepolitikken fra bunden.
Men vi vil ikke være med til at stikke vælgerne blår i øjnene. Vi roser regeringen og statsminister Mette Frederiksen, når det er fortjent, men vi er kritiske og siger tingene, som de er – altid.
Og fakta er, at i modsætning til løfterne fra Socialdemokratiet om, at Radikale Venstre og venstrefløjen ikke ville få indflydelse på udlændingepolitikken, så er det netop det, der er foregået.
Fire gange i løbet af dette folketingsår har regeringen sammen med Radikale Venstre og venstrefløjen vedtaget lempelser i udlændingepolitikken – stik imod de løfter, man bandt vælgerne på ærmet og vandt regeringsmagten på.
Fire gange har Nye Borgerlige svaret igen med at aktivere Grundlovens paragraf 42, der giver et mindretal på 60 medlemmer af Folketinget mulighed for at kræve en vedtaget lov til folkeafstemning, inden den træder i kraft.
Det er så ikke lykkedes. For selv om den borgerlige opposition har stemt imod lempelserne, som regeringen har aftalt med Radikale Venstre og venstrefløjen, så har der ikke været vilje til at gøre mere.
Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Jeg er overbevist om, at hvis danskerne fik lov til at give deres mening til kende ved en folkeafstemning, så kunne vi én gang for alle have vist Socialdemokratiet, at vælgerne faktisk mener det.
Danskerne vil have udlændingepolitikken løst fra bunden. Den mulighed missede man i blå blok. Ligesom man har misset så meget andet.
Der er i oppositionen meget taktik, spin og proces – ambitiøs borgerlig politik er der efter min mening alt for lidt af.
Det har jeg sagt under private former til de andre partiledere i blå blok. Og det har jeg sagt offentligt i interviews med pressen.
Af og til spiller én af de fem partiledere i blå blok ud og løfter barren, sætter borgerlige værdier først, forsøger at tegne et alternativ til det røde flertal. Det glæder mig hver gang.
Men så sker der det, at i stedet for sammen med den modige at forsøge springet over den løftede barre, så vælger nogle af andre blå partiledere at krybe under.
Det bliver til en borgerlig limbo-dans til rytmer af taktik og spin, hvor det handler om at krybe lavt i stedet for at springe højt.
Det er der ikke meget fremtid i. Det flytter ikke noget – allerhøjst et par mandater fra det ene parti til det andet.
Ballet i den borgerlige skal have mere fut i fejemøget. I alt for mange år har det været alt for svært at se forskel på borgerlige og socialdemokrater. Borgerlige partiledere har ageret politiske bænkevarmere – både i og uden for regeringen.
Når de er blevet budt op til dans, har det været til den socialdemokratiske melodi spillet på den socialdemokratiske pibe. Det synes jeg kære hr. Søren Pape, hr. Jakob Ellemann-Jensen, hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Alex Vanopslagh, at vi skal ændre på.
Efter sommerferien rydder vi bordet for taktik, spin, EU-sokker, hvide sneakers og rullekravesweatre. Lad os indtage dansegulvet – åbne ballet med en borgerlig gogo og sætte en optimistisk melodi på. Lad os sammen vise, at vi tror på fremtiden, tror på danskerne – og at et borgerligt Danmark er værd at kæmpe for.
Vi kan godt – hvis vi vil – tegne en borgerlig vision for Danmark, der emmer af frihed, fremskridt og fædreland. Danmark har i den grad brug for en borgerlig renæssance, og det er vores pligt at sætte den i gang. Og borgerlige løsninger på danskernes problemer er ALTID bedre end Socialdemokratiets og venstrefløjens.
Det skal vi stå på mål for. Det skal vi have lagt en plan for. Det handler om Danmark og om danskerne – Vi skal give danskerne noget at sige ja til.
- En borgerlig vision om at decentralisere magten – lade politikerne bestemme mindre og danskerne meget mere selv – også over flere af deres egne penge.
- En borgerlig vision om at forenkle i stedet for at komplicere – Lovgive mindre og have enklere regler.
- En borgerlig vision om at give mere frihed til familierne, institutionerne og de nære samfund.
- En borgerlig vision om at sætte stigende velstand først – som nødvendigvis betyder lavere skatter, færre afgifter og større frihed. Vi SKAL være rigere.
- En borgerlig vision, der bygger på danskernes fælles værdier. Hvor vi er stærke, innovative og dygtige i vores nationale fællesskab med plads til dem udefra, der deler vores værdier, overholder vores love og forsørger sig selv.
Hvis vi tegner den vision og viser evne og vilje til at sætte handling bag, så vinder det borgerlige Danmark danskernes gunst.
Så gør vi visionen til virkelighed – allerede efter næste valg.
Lad os komme i gang.
