170619 Når man følger Mette Frederiksens forsøg på at tilpasse sig kravene fra venstrefløjen og de radikale, så ser det rødt ud. Og når man ser ud over resterne af det borgerlige politiske Danmark, ser det sort ud.
Hvis det lykkes for Morten Østergaard at sikre sin muslimske vælgerbase i ghettoerne indflydelse i dansk politik, må vi imødese en større tilstrømning af migranter, flere familiesammenføringer og mere indflydelse til islam i samfundet. Deraf vil følge mere vold, flere voldtægter og et stigende træk på de offentlige kasser.
Hvis SF, Enhedslisten og Alternativet lykkes med at afpresse Socialdemokratiet til at øge forbruget, sænke væksten og dermed gøre Danmark fattigere, vil regningen ligge i børneværelset i mange år fremover.
Når flertallet i Folketinget er så rødt, så ser det sort ud.
Men når jeg tænker tilbage på de seneste tre et halvt år, hvor jeg har været på utallige ture rundt i landet og mødt danskerne i deres hverdag, så ser jeg lys for enden af tunnelen.
Og det giver mig håb og fornyede kræfter til at slås for vores værdier, vores børns fremtid og et friere Danmark.
For de fleste danskere er domineret af deres sunde fornuft. Som folk er vi stærkere end politikernes kortsigtede dagsordner. Særligt møder man fornuften, når man kommer lidt uden for de største byer og på afstand af dem, der bestemmer i politik og sætter dagsordenen i medierne.
Der produceres, arbejdes og enhver yder sit i ansvar for opgaven, sig selv og fællesskabet.
De værdier, der binder os sammen, er nok under pres i disse år, men jeg er så ofte blevet bekræftet i, at danskerne opfatter sig selv som et folk i et land, hvor man kerer sig om hinanden, respekterer hinanden og hjælper hinanden, at jeg er fuld af fortrøstning.
Den dag kommer, hvor de grundlæggende borgerlige værdier – fundamentet under vores danske værdifællesskab – viser sig som de stærkeste. For danskerne er borgerlige. Vi skal bare blive bedre til at vise de borgerlige værdier frem.
Og det har de borgerlige politikere været alt for dårlige til.
At være socialdemokrat med et twist er for pauvert. Men det har i sin essens været den selvvalgte begrænsning for borgerlige politikere i årtier.
Hvis de borgerlige partier skal gøre sig forhåbning om inden for en overkommelig årrække at få mandat til at regere Danmark på et borgerligt værdigrundlag frem for det socialdemokratiske, skal de borgerlige politikere tage sig sammen.
Dialogen med vælgerne skal lægges om. I stedet for at efterplapre, hvad man tror er vælgernes socialdemokratiske præferencer, skal man gøre sig umage med at forklare og stå på mål for de idealer og den fortælling, der ligger i det borgerlige Danmark.
Jeg må sige, at med min oplevelse af Lars Løkke Rasmussen i valgkampen, hvor han opgave et blåt regeringssamarbejde til fordel for et samarbejde med Socialdemokratiet og Radikale Venstre, har han ekskluderet sig selv. Om Venstre igen vil kunne indtage en lederrolle i det borgerlige Danmark, vil helt afhænge af hvilken formand, partiet vælger som afløser for Løkke.
Med den kaptajn og med den kurs, Venstre sejler lige nu, kan partiet ikke lede en borgerlig opposition.
Vi andre må så løfte mere. Det er vores pligt.
Mange hilsner
Pernille
