Lad os byde velkommen til et år, hvor vi står sammen i kampen for det, der giver os værdi i livet!
Jeg tog i 2015 en stor beslutning og stiftede sammen med Peter Seier Christensen Nye Borgerlige.
Siden er det gået stærkt. Vi ramte en nerve, og hver dag er min indbakke fyldt med nye sympatitilkendegivelser, og hver dag melder flere sig ind i vores nye parti. Jeg er taknemmelig for opbakningen og stolt over, at vi stadig er mange, der vil kæmpe for Danmark.
2016
Jeg vil bruge 2016 på at fortsætte kampen for, at vi forbliver et frit folk med en stat, der beskytter os og vores værdier. Et folk, der forenes af fælles værdier, og som står sammen i kampen for dem.
Vi vil forsvare folkestyret
Nye Borgerlige bliver et parti, der kombinerer en klassisk konservativ værdipolitik med en borgerlig økonomisk politik og et utvetydigt opgør med de overstatslige aftaler og konventioner, der begrænser det danske folkestyre.
Det skylder vi vores børn, og det er vi forpligtede på over for dem, der kom før os.
Det var vores forældre og deres forældre før dem, der bragte ofre for vores frihed og sikkerhed. De har fra generation til generation udviklet og videreført de grundlæggende værdier, som vi i dag næsten tager givet. Vores frisind, tillid til hinanden, sikkerhed, solidaritet med de svageste og ikke mindst vores grundlovssikrede rettigheder.
Vi er vigtige bindeled i en lang historie om et stolt og frit folk, der – trods vores lands størrelse – har formået selv at sætte rammerne for tilværelsen i Danmark. Og vi er forpligtede til at bevare og videregive et Danmark, der er mindst lige så frit, rigt, vidende og lykkeligt som det, vi modtog.
Jeg er forpligtet til at reagere
Når jeg oplever, at vores frihed og fælles værdier er under pres af indvandrere fra kulturer, der har vist sig usædvanligt svære at integrere i det danske samfund, og som i høj grad sætter egen religion over demokratisk vedtagne love.
Når jeg oplever, at vores ret til at leve et frit liv, med ansvar for os selv og vores nærmeste, svækkes af statens tiltagende magt, der med verdens højeste skattetryk og en ufremkommelig jungle af love og regler, fratager de stærkeste ansvaret for eget liv, imens de, der har allermest behov for hjælp, lades i stikken.
Og når jeg oplever, at det danske folkestyre svækkes, fordi retten til at bestemme politikken i vores eget land begrænses af konventioner og overstatslige aftaler.
Så føler jeg mig forpligtiget til at reagere.
Vores stærke, kulturelle værdifællesskab er en bærende enhed i det danske samfund. Men de seneste årtiers slappe udlændingepolitik har haft en høj pris for vores samfund. Både økonomisk og kulturelt.
Indvandrere fra særligt muslimske lande har vist sig at have væsentligt sværere ved at tilpasse sig vores samfund og bidrage positivt end andre udlændinge.
Trods samfundets massive investeringer i integration for særligt muslimske indvandrere, klarer deres efterkommere sig generelt dårligere end forældrene.
Og stadigt flere muslimske indvandrere og efterkommere sætter religiøse love over demokratisk vedtaget lovgivning, og identificerer sig med deres religion, frem for at identificere sig med vores nationale fællesskab i Danmark.
Derfor oplever vi nu, at værdier som vores tryghed, sikkerhed, tillid til hinanden, solidaritet med de svageste, ytringsfrihed, religionsfrihed og vores ret til at forsamle os, er under pres.
Mere frihed og ansvar til danskerne
Vores værdier er alene vores ansvar. Dem er der ikke nogen andre lande eller kulturer, der hverken kan eller vil passe på for os. Og der er ingen, der takker os, hvis vi ødelægger vores samfund.
Det er vores forpligtelse at værne om og udvikle alt det, som giver os værdi i livet.
Jeg tror på, at det skaber værdi for mennesker at kunne forsørge sig selv og sin familie. Derfor ønsker jeg et samfund med mere frihed og ansvar til danskerne.
Staten er i dag blevet så stor, at den enkelte er magtesløs over for det offentlige. Opgaver, som vi tidligere løste selv, løses i dag både dyrere og dårligere af det offentlige. Og samtidig svigtes grundlæggende opgaver, som at beskytte danskerne mod indre og ydre fjender, samt at yde omsorg for de mennesker i vores samfund, der har allermest behov for hjælp.
Staten skal være stærk nok til at yde os sikkerhed, værne om vores rettigheder og rejse den svage. Men den skal være for svag til at knække den stærke. For den bærende enhed i Danmark er ikke staten. Det er civilsamfundet og den kultur, der binder os sammen som folk, knytter os til vores fortid og gør os ansvarlige for vores fremtid.
Derfor skal individet, familien og de frivillige fællesskaber have gode rammer for at trives og udvikles.
Godt nytår!
Pernille