Vi nærmer os et folketingsvalg, og der er nok, vi kan bruge vores mandater til. Danmark er blandt verdens rekordindehavere i skat. Det gælder ikke blot størrelsen på skattebetalingen. Det gælder også mængden af forskellige særskatter og specialafgifter, som vi i samfundet administrerer, kontrollerer og betaler ind til.

Disse særskatter og specialafgifter kalder vi under et for punktafgifter. Går man i detaljen på enkeltområder, kommer vi tæt på 100 enkeltstående forskellige punktafgifter, som igen berører i hundredtusindvis af enkeltstående varer og tjenesteydelser.

Som eksempler kan nævnes alt fra afgift på glødepærer til biler, over afgift på regntøj, afgift på chokolade, afgift på drinkspinde, over afgift på forsikringer til afgift på engangstallerkener under 33 cm i diameter og afgift på luften i is og boblerne i champagne. Det er ikke jokes. Der er ekstraordinære afgifter på en svimlende mængde af varer uden nogen særlig fornuftig grund.

Det er skatter, som vi forholdsvist nemt og med stor fordel kan fjerne. I Nye Borgerlige kalder vi det vores erhvervspolitiks lavthængende frugter.

Punktafgifter har mange negative effekter for samfundet som helhed. De negative effekter er især problematiske, når indtægterne er meget små, og/eller når der er tale om afgifter, der ikke hjælper på en såkaldt negativ eksternalitet. Altså; når afgiften ikke er med til at reducere en samfunds-skadevirkning ved et bestemt forbrug, som det eksempelvis er tilfældet, når der lægges afgift på tobak for at reducere forbruget til gavn for folkesundheden.

Blandt de negative og samfundsskadelige effekter ved forbrugsafgifter kan nævnes:

–  Lønnedgang: Afgifterne gør varerne dyrere og dermed borgernes realløn mindre. Det sænker forbruget og dermed arbejdsudbuddet.

–  Omkostningsspild: Der bruges i millioner af kroner hos danske virksomheder til administration og rapportering på alle disse punktafgifter. Det skader       erhvervslivets vækstmuligheder og konkurrencekraft.

–  Ressourcespild: Tilsvarende spildes millioner af kroner i det offentlige (hovesagligt hos skat), som skal bruge mange ressourcer på at administrere og kontrollere virksomhederne.

–  Konkurrenceforvridning: Punktafgifterne skaber konkurrenceforvridning, når to varer i konkurrence med hinanden bedømmes og behandles forskelligt i en punktafgift-lov.

–  Kriminalitet: Afgifterne skaber grundlaget for illegal handel udenom afgiftssystemet, hvilket bidrager til organiseret kriminalitet.

–  Ulighed for loven: Borgere, der foretrækker kaffe og champagne frem for juice og hvidvin, betaler mere i skat end sine medborgere.

–  Omsætnings- og indtjeningstab: Afgifterne flytter handel ud af Danmark til blandt andet grænsehandlen. Det er skadeligt for danske virksomheder og dermed det danske samfund.

De nævnte forhold er ikke udtømmende, og i tillæg skal nævnes, at statens indtægt ved afgifterne er små. I visse tilfælde er provenuet med overvejende sandsynlighed lavere end summen af de omkostninger, der anvendes i erhvervslivet og i det offentlige.

De samlede statsindtægter er for nuværende ca. 60 milliarder kr. for alle punktafgifter. Altså; 6 % af statens samlede ca. 1.000 milliarder i skatteindtægter. Blandt disse findes flere afgifter, som selvstændigt skal håndteres, opretholdes og kontrolleres, der giver under 100 millioner kr. i indtægt. Eksempelvis afgift på dæk, 50 millioner kr., afgift på nitrogen, 20 millioner kr., afgift på tomt cigaretpapir, 30 millioner kr., afgift på glødelamper 30 millioner kr. og afgift på PVC og ftalater (blandt andet regntøj), 40 millioner kr.

Det er simple og enkle lavthængende frugter at fjerne disse punktafgifter. Det gælder også for decideret latterlige afgifter som eksempelvis boblerne i mousserende vin, luften i is og regntøj. Og det gælder for punktafgifter, der ikke har en positiv eksternalitet som eksempelvis afgifterne på kaffe og afgifterne på chokolade.

Med sund fornuft og hensyntagen til ressourcespildet i både virksomheder og i det offentlige kan vi hurtigt forsimple og afbureaukratisere dele af skattesystemet.

Mindre Stat – Mere Menneske.