Glædelig Grundlovsdag! Grundlovsdagen en festdag.

”Vi fejrer demokratiet”, siger vi ofte, men er det reelt det, vi fejrer? Det er det egentlig ikke.

Når vi læser Grundloven, fremgår det med al tydelighed, at loven – foruden sin omtale af monarki og kirke – har tre sigter.

Det ene sigte er at opsætte spilleregler for det politiske virke. Det andet sigte er at beskytte dem, som ikke kan klare sig selv. Og det tredje sigte er at sikre borgernes frihed mod politikernes beslutninger.

Altså, Grundloven er IKKE til FOR demokratiet, men Grundloven er til FOR at sætte grænser for demokratiets virke. Grundloven er et værn mod de dårligdomme, som demokratiet kan medføre… Midt i alt det gode.

Grundloven skal-især med kap. VIII(8) 1) sikre din personlige frihed…2) sikre religionsfriheden… 3) sikre erhvervsfriheden… og 4) sikre din private boligs ukrænkelighed og den private ejendomsret.

Dertil kommer – også i kap. 8 ytringsfriheden, forenings-og forsamlingsfriheden og–som det syvende og meget vigtige område – friheden til at kunne forsørge sig selv.

Man har altså på et meget tidligt tidspunkt i vores unge demokrati været klar over, at demokrati og politikere kan være undertrykkende. En af de tidlige og meget klare udtryk for faren ved demokratiet finder vi hos vores højt skattede forfatter, teolog og filosof Søren Aaby Kierkegaard.

I 1848 skrev han om demokratiet (folkeregeringen) således: Citat”… i en folkeregering er ligemanden den herskende. Han beskæftiger sig med om mit skæg er som hans, om jeg tager i dyrehaven på samme tidspunkt som ham, om jeg er helt ligesom ham og de andre. Hvis ikke, ja da er det en forbrydelse, en politisk forbrydelse, en statsforbrydelse”. Citat slut – Kierkegaard fik ret…

Flertallets tyranni gennem politikernes konstante magtudøvelse bliver værre og værre år for år. Jonas Herby udgav i 2018 notatet med navnet: ”Regelstaten: Mængden af regler”. Notatet viser, at mængden af love og regler de seneste 30 år er mere end 3 doblet, fra 7 til ca. 22 millioner ord.

Og udviklingen fortsætter. Borgernes og erhvervslivets frihed bliver konstant indskrænket. Det er sket under de seneste såkaldte borgerlige regeringer, og det sker i særdeleshed nu med den socialdemokratiske regering.

Socialdemokratiet ser ud til at have klare mål for konstant at udvide statens magt over borgere og erhvervsliv.

Under den socialdemokratiske regering har vi været vidne til nedslagtning af et helt minkerhverv med øjeblikkelig virkning, nedlæggelse af olie- og gasindustrien med 30 års afvikling, samt et forsøg på forbud mod og dermed nedlæggelse af private daginstitutioner som vuggestuer og børnehaver.

Man vil jo så tro, at disse voldsomme og, ifølge §74 og §75, grundlovsstridige indskrænkningeri borgernes og erhvervslivets frihedsrettigheder vil blive bekæmpet af de såkaldte borgerlige og liberale partier.

Det gør de dog ikke. Nedlæggelsen af olie-og gasindustrien i Danmark er sket med stemmer fra Konservative og Venstre, og forbuddet mod drift af private daginstitutioner blev vedtaget sammen med Radikale Venstre i en finanslov, som også Venstre og Konservative endte med at stemme for.

De radikale har dog siden fortrudt grundet fornuftig opstand i egne rækker. Og Socialdemokratiet har foreløbig skrinlagt ideen.

Det bemærkelsesværdige i Grundloven er, at beslutninger som tages med et begrænset politisk flertal; de kan faktisk stoppes eller som minimum udskydes ved brug af Grundlovens §42. §42 siger at 1/3 af folketingets medlemmer til enhver tid kan begære, at en politisk beslutning skal til folkeafstemning.

Vores forfædre var altså forudseende.

De indførte §42 fordi, at de ville beskytte befolkningen mod at snævre folketingsflertal kunne frihedsberøve store mindretal af borgere. Anvendelsen af §42 sker blot ikke. Sidst vari1963.

I 2019 forsøgte Nye Borgerlige at aktivere §42 for at få folkeafstemning om socialdemokratiets lov om skatteopkrævning til fordel for større offentlige ydelser til indvandrerfamilier.

Men hverken Venstre, Konservative eller Liberal Alliance ville være med. De argumenterede med, at ”det vil ødelægge arbejdsprocesserne i folketinget” og ”nulstille meningen med folkestyret”.

Bemærkelsesværdigt at såkaldte borgerlige liberale partier, der ofte ytrer sig for borgernes frihed og ansvar alligevel – når det kommer til stykket – sætter arbejdsprocesserne i folketinget blandt 179 medlemmer højere end Grundloven og danskernes frihedsrettigheder.

Med ovenstående eksempler er det påvist at vores Grundlov, dels løbende bliver brudt af størsteparten af folketingets partier, og dels ikke tages i anvendelse, når borgernes frihedsrettigheder skal forsvares.

Der er ikke megen respekt blandt vores politikere om de frihedsrettigheder, Grundloven vil sikre. Der er ikke megen respekt om den fare for undertrykkelse vores forfædre tydeligt kunne se i en folkeregering – et demokrati.

For at sætte den manglende respekt for frihedsrettighederne i relief kan vi prøve spørge os selv: Hvilke ekstra frihedsrettigheder har politikerne tildelt danskerne de sidste70år? Bortset fra kvinder som ønsker adgang til abort, og mænd som ønsker adgang til at publicere pornografisk materiale, er svaret ingen. Ingen.

Grundloven, uanset dens mange gode hensigter, er åbenbart ikke nok til at forsvare os mod politikernes tyranni eller ”den herskende ligemand” for at bruge Søren Aaby Kierkegaards ord. Det ser ud til at danske borgere i stadig større grad giver køb på egne frihedsrettigheder mod at få mere statsproduceret tryghed og mere statsproduceret velfærd.

Det private initiativ, det private ansvar samt civilsamfundets omsorg og fællesskab er skubbet i baggrunden.

De seneste 50 år er mængden af offentligt ansatte steget fra ca.270.000 til 850.000.Udviklingen i andelen af borgere, som er afhængige af overførselsindkomster, er udviklet tilsvarende til nu 2,2 millioner (alderspension, førtidspension, SU,kontanthjælp med mere) og det er begge steder overvejende socialdemokratiske og socialistiske vælgere.

Det kan alene lade sig gøre fordi, at staten konfiskerer stadigt større dele af borgernes ejendom gennem verdens højeste skattetryk.

Og det sker samtidig med en generel umyndiggørelse og klientgørelse, hvor borgerne fratages rettighederne til at forsørge sig selv og drive egen virksomhed.

Det sker ved indskrænkning af borgernes ret til egne valg, og det sker ved en stadigt større detailregulering af både borgere og erhvervsliv.

På det seneste har vi som eksempler på dette set at politikerne – ikke familien selv – skal bestemme hvem der skal tage barsel. Og at politikerne – ikke familien selv – skal bestemme hvor de unge skal gå i gymnasiet. Og at politikerne – ikke virksomhedsejerne selv – skal bestemme hvem der skal sidde i deres bestyrelser.

Vil vi virkelig så gerne være tyranniserede slaver i vores eget demokrati?

Nej. Vi har brug for en borgerlig liberal vækkelse. En vækkelse med inspiration fra Grundloven, der advarer mod demokratiets og dermed politikernes tyranni.

En vækkelse som hylder borgernes frihed til egen forsørgelse, egne valg, civilefællesskaber, ansvar, og ikke mindst omsorg for de trængende medborgere gennem den borgerlige solidaritet.

Og her kunne vi åbenlyst starte vækkelsen hos de eksisterende ”gamle” såkaldte borgerlige liberale partier, som helt åbenlyst har glemt hvorfor de er til.

Nye Borgerlige siger vi det kort: Mindre stat – Mere menneske