Forsvaret skal styrkes nu, ikke om 10-15 år.

Danmark har akut behov for en genrustningsplan, ikke kun fordi NATO medlemskabet kræver det, men særligt fordi de umiddelbare trusler er relativt åbenlyse for de fleste.

Hvis der var åben adgang til landets kaserner, flådestationer, flyvestationer og depoter ville man finde gabende tomme hylder.

I forskellige medier er det gang på gang afdækket hvor store huller, vi har i ammunitionslagre, hvor nedslidt det eksisterende materiel er, og hvor kritiske mangler vi har på helt basale kapaciteter.

Når jeg bliver spurgt hvad vi mangler, ligger svaret ”alt”, snublende nært.

Hæren mangler selv simpel ammunition

Hvis vi starter i Hæren, var det en bunden opgave at stille med en middeltung kampklarbrigade ultimo 2023, et løfte vi gav til NATO.

Den bliver ikke klar, og Forsvaret kæmper med blot at sætte en bataljon på 800 mand sammen, særligt fordi materiellet er så mangelfuldt og nedslidt, at det kun akkurat er kampdueligt.

Helt simpel ammunition er en mangelvare, både til uddannelse og til den skarpe indsættelse, hvilket selv for en lægmand burde give dybe panderynker.

Vores infanterikampkøretøjer (IKK) er kilometerbegrænsede, kampvognene kun delvist kørende og jord-til-luft kapaciteten ikke eksisterende.

En enkelt brigade er langt fra nok, vi skal givetvis bruge mindst 4, der kan bruges i rammen af en ny dansk division.

Ikke stående styrker i sin helhed, men overvejende baseret på reserveenheder med en kerne af fast uddannelsespersonel og en kraftigt styrket reservestyrke.

1. brigade skal have prioritet, og der skal fuld damp på alle haner, så vi får bragt den lovede brigade på fuld styrke, med alle kapaciteter for derefter at lægge planen for de yderligere tre.

Tilmeld dig militærbloggens nyhedsbrev

Der skal tænkes i droner og lette enheder

Med udsigten til voldsomme materielanskaffelser, skal der tænkes nyt, tænkes i simple, let skalérbare løsninger med inspiration fra de lande, der evner at holde en robust styrke indenfor en rimelig økonomisk ramme.

Der kan tænkes droner, lette mobile enheder, panserværn og andre relativt billige løsninger ind i en ny struktur, da de tunge panserløsninger er langsigtede investeringer med lang leveringshorisont.

Vi skal overveje de lette og mobile artilleriløsninger, der kan supplere det tunge artilleri, som har samme lange leveringshorisont som eksempelvis kampvogne, og vi skal tænke i komponentlighed med allierede, så vi får adgang til hyldevarer, der ikke kræver særlige danske modificeringer.

Vi skal have effekt på den korte bane, og de tunge kapaciteter med lang anskaffelsestid bør køre sideløbende med en hastig oprettelse af de lette enheder.

Ved en kraftig opskalering af hærens størrelse skal støttekapaciteterne følge med og i kølvandet på de nye hærenheder skal følge logistik, sanitet (det som civile ville kalde sundhed), ingeniørkapaciteter og andre afledte behov.

Søværnet bliver en afgørende faktor

Et kig på krigen i Ukraine og en tur i historiebøgerne afslører, hvorfor et manglende fokus på logistik og støtteenheder har vidtrækkende konsekvenser.

Søværnet vil i de kommende år få en markant større rolle ved både at skulle levere sikkerhed og overvågning i Arktis, missilforsvar på deres sejlende platforme og en øget evne til det nære territoriale forsvar.

Deres sejlende kapaciteter vil derfor skulle udvikles over og under vandet og det vil kræve flere skibe rettet mod Arktis, mindre skibe til det nære kystforsvar og en undervandskapacitet, som kunne være koblet op på det tysk/norske ubådssamarbejde.

Med en kyststrækning på mere end 8000 km, en forpligtelse til at styrke indsatsen i Arktis, en højaktuel trussel i Østersøen og et evigt piratproblem, der truer vores kommercielle sejlende virksomheder, er Søværnet en af de helt afgørende faktorer i genrejsningen af forsvaret.

Lad det blive sidste gang

Flyvevåbnet får over de næste år leveret en ny flytype F-35. 22+5 er det nye styrketal. Et tal der er kraftigt reduceret i forhold til de eksisterende F-16 fly.

Her vil det være oplagt at afsøge mulighederne for at levetidsforlænge en del af de aldrende F-16 fly og lægge dem i reserveeskadrille med færre flyvetimer, måske finde brugte fly som erstatning og supplere det med droner til overvågning og måske endda våbenbærende.

Flyvevåbnet bør sideløbende styrkes med jord-til-luft kapaciteter som eksempelvis det amerikanske Patriotsystem eller det israelske Arrowsystem, der begge er testet i praksis.

Til støtte for mobiliteten bør Flyvevåbnet desuden få flere transporthelikoptere med primæropgave at støtte hærens evne til at flytte sig hurtigt og smidigt.

Forsvaret skal løbende justeres til de eksisterende og mulige trusler Danmark står overfor. De sidste 30 års nedskæringer har været en katastrofe, baseret på en historisk ringe politisk dømmekraft.

Lad det blive sidste gang vi fjerner den selvstændige forsvarsevne og få så sat skub på en offentlig, fagligt begavet diskussion om hvad Forsvaret skal kunne, fulgt hurtigt op af en plan for genrustning af Forsvaret.

Klaus Kroll
Tidligere efterretningsofficer

Få den næste militærblog i din indbakke