Vi har tidligere debatteret det ved flere lejligheder. Er dansk historie- og kulturarv krænkende? Bør vi skrotte vores åndelige og kulturelle rygrad, fordi et mindretal potentielt kunne føle sig trådt over tæerne?

Bør vi skrotte afsyngningen af ’Den danske sang er en ung blond pige’? Undgå at benytte Dannebrog ved nationale højtideligheder, udviske nationale referencerammer og skamme os over vores fælles folkelige traditioner?

Én ting er sikker. Det bliver ikke på Nye Borgerliges vagt, at vi kaster vrag på vores folkelige og kulturelle arv. Ikke under nogen omstændigheder.

Krænkelsen er et redskab

Identitetspolitiske strømninger vinder frem – ikke bare i udlandet, men også i Danmark. Alle fænomener skal iagttages som en magtkamp mellem forskellige grupper – hvor krænkelsen bruges som et aktivistisk afsæt for at bortskaffe det, der binder os sammen og skaber tilhørsforhold.

Den egentlige hensigt forsøges skjult, men formålet er åbenlyst for enhver, der har beskæftiget sig med identitetspolitikken og dens metoder.

Formålet er at skabe rodløshed – med henblik på at skabe et moralsk tomrum, der kun kan udfyldes af en stadig mere magtfuld stat.

I søndags kunne Kristelig Dagblad berette om en lektors undersøgelse af de identitetspolitiske strømninger herhjemme. Han kunne afdække, at historielærere og studerende ved flere workshops var villige til at skrotte nationale symboler og klenodier, hvis de potentielt kunne krænke nogen.

I dette tilfælde Jellingestenen – men det kunne også have været H.C. Andersens eventyr, nationalsangen eller Dybbøl mølle.

Historielærere vil skrotte kulturarven

Blandt kursisterne var der flere, der argumenterede for, at det er legitimt at ødelægge kulturarv, ligesom der blev argumenteret for det forfærdelige i, at Jellingstenen er afbildet i vores pas.

I hver forsamling var der nogen, der ville skrotte kulturarven – og derfor formentlig også tilpasse deres undervisning med henblik på at støde færrest mulige.

Som skolelærer i blandt andet historie er jeg forfærdet – men desværre ikke overrasket. Jeg oplevede selv under min studietid en medstuderende argumentere for afskaffelsen af juletraditionerne ud fra samme argumentation.

Hvis kriteriet for at skrotte værdier eller symboler er, at de ikke må krænke – eller at de skal favne alle, så er der intet tilbage at bevare.

Hvad de lærerstuderende i eksemplet her, samt resten af det identitetspolitiske parnas, ikke forstår er, at der ikke eksisterer værdimæssigt tomrum.

Dansk kultur skal generobres

Hvis vi rydder ud i vores egne værdier og fortællinger, så kommer der bare nogle andre og fylder tomrummet ud med andre – og mere uønskværdige – værdier og fortællinger.

Det danske værdifællesskab har sit udgangspunkt i en tusindårig historie og en kultur, der opbygget og forfinet gennem adskillige generationer.

Vi skal genintroducere respekten for et dybdegående kendskab til vores egen kultur og historie – samt retten til at være stolte af vores land, vores herkomst og vores arv. Vores folkelige viden og erfaringer skal dyrkes – og dansk kultur skal generobres.