Det blev desværre nødvendigt for os i Nye Borgerlige at sige nej tak til en ny aftale om at stramme reglerne for tildeling af dansk statsborgerskab til udlændinge.

Jeg har været til et utal af møder og har kæmpet for danskernes ret til at kunne leve i frihed og sikkerhed, men flertallet ville ikke tage fat om nældens rod og løse problemet fra bunden.

Selvom aftalen tager mindre skridt i den rigtige retning, så vil det i praksis efter min bedste vurdering føre til, at kun ganske få indvandrere enten får udskudt eller afvist deres ansøgning om at få dansk indfødsret.

Det er ikke godt nok. Politikerne har gennem mange år givet alt for mange dansk statsborgerskab, som aldrig skulle have haft det.

For eksempel så sent som i 2017 fik en ung mand fra Irak tildelt dansk statsborgerskab for blot to år senere at begå en voldsom voldtægt mod en ung kvinde, som han lemlæstede på det frygteligste.

Som udlænding ville han være blevet udvist. Som nyslået dansk statsborger er han urørlig og får lov til at blive.

Det er ikke acceptabelt. Som et minimum måtte vi forlange, at det danske statsborgerskab bliver tildelt på betingelse af, at man holder sig fra grov kriminalitet. Det ville de andre partier ikke være med til.

Den minimale stramning på dette område betyder, at man både skal være bandemedlem og terrorist for at kunne blive fradømt statsborgerskabet igen. Det er for snævert og vil ikke beskytte os imod at skulle huse forbrydere, der voldtager, lemlæster og dræber, for evigt.

Ideelt set vil vi i Nye Borgerlige have sat en prop i hullet, så Danmark helt holder op med at tildele dansk statsborgerskab til indvandrere fra muslimske lande, hvor vi kan se i statistikkerne, at de og deres efterkommere er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne.

Henvisning til ’Danmarks internationale forpligtelser’ står igen og igen i aftalen og spænder dermed ben for, at der kan laves fornuftige begrænsninger, der sikrer danskernes tryghed og sikkerhed.

Vi har længe arbejdet for, at Folketingets politikere i Indfødsretsudvalget skal tage hver enkelt ansøger ind til en samtale for så godt som muligt at sikre sig, at indvandreren, der vil have dansk pas, også er dansk i hjertet.

Det kunne lade sig gøre, hvis man samtidig satte et loft over antallet af nye statsborgerskaber, så det i stedet for tusinder, kun ville blive givet til de få hundrede bedste blandt ansøgerne, der vil være til gavn for Danmark.

Heller ikke der kunne de andre partier være med på en konsekvent holdning. I stedet er man blevet enige om at ’undersøge’, hvilke muligheder der er for en model med samtaler med ansøgerne til efterfølgende drøftelse i aftalekredsen. Der blev overhovedet ikke taget noget med om at sætte et loft over tildelinger.

Til sidst forsøgte vi at overtale de andre til, at vi i folketingssalen stemmer om hver enkelt ansøger – eller som minimum opdeler på flere lovforslag – i stedet for at klumpe dem sammen med to afstemninger om året, hvor man er tvunget til enten at stemme ja til alle eller nej til ingen.

En særskilt afstemning om hver enkelt ansøger ville have givet os i Nye Borgerlige mulighed for at stemme ja til dem blandt ansøgerne, som bliver gode danskere og som vi gerne lukker ind i det nationale værdifællesskab.

Det vil de andre ikke høre tale om. Så desværre blev det et nej tak fra Nye Borgerlige.

Og som en konsekvens heraf vil Nye Borgerlige fortsat stemme nej de to gange om året, statsborgerskaberne kommer op i Folketinget.

Vi siger hellere nej til alle, end afgiver et ja, der giver statsborgerskab til den næste forbryder eller voldsparate islamist.

Når lovforslagene om de få stramninger til sin tid kommer ned i folketingssalen, vil Nye Borgerlige stemme for, når det trækker i den rigtige retning – og imod de dele, der trækker i den forkerte.

Men at binde os til en aftale, der på ingen måde løser problemet fra bunden, vil vi ikke.

Kærlig hilsen
Mette Thiesen