Folketinget er startet op igen, hvilket jeg har glædet mig til. For det betyder, at politikerne nu kan behandle mit og Nye Borgerliges beslutningsforslag om nye regler for samværssager ved skilsmissekonflikter, som jeg her vil fortælle jer om.

Som de fleste nok ved, har jeg i lang tid kæmpet for, at det helt urimelige familieretlige system bliver lavet om.

Alt for mange sager tager alt for lang tid at afgøre. Alt for mange sager ender dybt uretfærdigt med, at den forældre, der udøver samværschikane, også er den forælder, som ender med at vinde samværssagen.

Det kan godt være lidt kompliceret at forstå, hvordan systemet er i dag, og hvordan det kan gøres bedre. Men lad mig prøve at forklare – det er nemlig vigtigt.

Sådan foregår det i dag

Som det er i dag, bliver de mest komplicerede sager behandlet to forskellige steder – i henholdsvis Familieretshuset og Familieretten, som er to forskellige instanser.

Hvis barnet eksempelvis bor hos den ene forælder, og den anden forælder ønsker samvær, men bliver forhindret heri, kan sagen blive oplyst og behandlet i Familieretshuset.

Men Familieretshuset kan ikke træffe nogen afgørelse. Familieretshuset kan kun oplyse og behandle.

Derfor overgår sagen til afgørelse hos Familieretten, efter Familieretshuset har behandlet den. Samværssager bliver altså behandlet to steder frem for kun ét samlet sted.

Så mange absurditeter

Problemet er, at sagsbehandlingen i Familieretshuset tager op til to år, hvor bopælsforælderen i mellemtiden kan afskære den anden forælder i at se barnet.

Det har den konsekvens, at Familieretten selv skal starte sagen forfra og behandle den på ny. Og i alt den tid, der går, har den ene forælder ikke haft samvær med barnet.

Endnu mere absurd bliver det, når Familieretten skal træffe en afgørelse. For her vil Familieretten lægge vægt på, at barnet i den lange sagsbehandlingsperiode har opnået en større tilknytning til bopælsforælderen. Det sker på trods af, at tilknytningen kan være et resultat af samværschikane fra bopælsforælderens side.

Bopælsforælderen, der har haft barnet i sagsbehandlingsperioden, kan altså i sådan et tilfælde blive belønnet af Familieretten for at have udøvet samværschikane. Eller bopælsforælderen kan slet og ret blot blive belønnet ved, at sagen har taget flere år, hvor den ene forælder ikke har haft samvær med barnet.

Et absurd mareridt for at sige det mildt.

Brug for hurtigere sagsbehandling

Der er på baggrund af de mange absurditeter flere ting, som skal ændres. Først og fremmest skal sagsbehandlingstiderne sænkes markant, så det ikke bliver muligt at vinde sager på at forhale retsprocessen og på den måde udøve samværschikane i de år, det tager at få afgjort sagerne.

Det skal ske ved, at samværssager fremover kun behandles ét samlet sted. Derfor foreslår jeg og Nye Borgerlige, at Familieretshuset ikke længere bør behandle sager med højt konfliktniveau. Det skal kun være Familieretten, der behandler og afgør dem.

Dernæst skal der i vurderingen af forældremyndighed, samvær og bopæl tages højde for, hvem af forældrene der udøver chikane eller optrapper konflikten.

Sagt med andre ord: Hvis den ene forælder udøver samværschikane, bør retten tage dette med i vurderingen af samværsfordeling, forældremyndighed og bopæl.

Jeg kæmper for at få retfærdighed og retssikkerhed i familieretssystemet, og jeg lover at holde jer opdateret, når det skal behandles i Folketinget.