I denne uge skal mit beslutningsforslag om ændring af familieretssager behandles i Folketinget, og det har til formål at løse de store problemer, der er med sagsbehandlingen af konflikter i skilsmissesager.

Et af de problemer er, at konfliktsager først behandles i det, der hedder Familieretshuset for så derefter at blive behandlet i Familieretten, som ligger under domstolene.

At sager skal behandles to steder, gør, at sagsbehandlingstiden er enorm lang. Det er særligt problematisk, når der er tale om højkonfliktsager.

Højkonfliktsager dækker over komplekse sager med højt konfliktniveau mellem forældrene eller risikofaktorer i form af eksempelvis utilstrækkelig omsorg for barnet, vold i familien, chikane, misbrug eller psykisk sygdom.

Det er med andre ord sager, hvor hensynet til børn og forældre tilsiger en hurtig, kompetent og endelig afgørelse.

Forældre og børn har brug for, at der findes en afgørelse hurtigere, end det er tilfældet i dag, for det er en mareridtstilstand at vente på, at sagerne bliver afgjort, når de som i dag trækker ud i op mod et år.

Når det handler om børnenes og forældrenes tarv, skal det løses hurtigere.

Højkonfliktsager skal kun behandles ét sted

Derfor foreslår jeg og Nye Borgerlige, at alle sager – og dertilhørende vidensspecialisering og økonomiske midler – bliver flyttet fra Familieretshuset over til Familieretten, så sagerne kun skal behandles ét sted.

Det vil forkorte sagsbehandlingstiderne og skabe en større sikkerhed for de familier, hvor der er opstået konflikt.

Det er i forvejen i Familieretten – og ikke Familieretshuset – at kompetencerne til at behandle sagerne ligger, og de kompetencer skal styrkes i endnu højere grad.

Man slår således to fluer med et smæk ved at rykke sagsbehandlingen direkte over i Familieretten uden det forudgående led i Familieretshuset.

Et andet af problemerne ved, at det i dag behandles to steder, er, at fordi det tager så lang tid at behandle sagerne, så kan forældrene obstruere en retfærdig proces.

Den ene forælder – typisk bopælsforælderen – afskærer den anden forælder at have samvær med barnet, mens sagsbehandlingen står på.

I sådanne tilfælde sker der det, at når Familieretten til sidst skal behandle sagen, så har barnet ikke haft kontakt med den anden forælder så længe, at Familieretten ligger til grund, at barnet har bedst af at blive hos bopælsforælderen for at bevare status quo, selvom bopælsforælderen har udført samværschikane.

Med andre ord kan man med samværschikane igennem det lange sagsforløb stille sig selv bedre i sidste ende.

Det er dybt uholdbart.

Samværschikane må aldrig kunne betale sig

Det må aldrig være sådan, at man kan udnytte de lange sagsbehandlingstider til at stille sig selv bedre ved at udøve samværschikane.

Derfor er det bydende nødvendigt, at vi får bragt sagsbehandlingstiderne ned, og jeg håber, at de andre partier vil stemme for forslaget.

Det skylder de forældrene og børnene, for det handler om familielivet – det dyrebareste, vi har.

Det må ikke gå i stykker på grund af et ineffektivt og uretfærdigt system.

Læs mit forslag på linket HER

Kærlig hilsen

Mette