Læs talen her

Først og fremmest tusind tak for invitationen.

Jeg kender efterhånden mange af jer og det er stærkt at se jer alle samlet her – i et fælles råb her på mændenes internationale dag. Et råb for reel ligestilling og for retfærdighed – i det familieretslige system.

Jeg har kæmpet længe – men jeg kan garantere jer for at jeg ikke er træt. Tværtimod. Men som jeg har sagt til mange af jer – så bliver det et langt sejt træk og jeg kan love jer, at jeg holder ud.

Jeg har haft Astrid Krag i samråd. Jeg har forsøgt at tale hende til fornuft – men desværre har fornuften ikke sejret endnu herinde bag de tykke mure.

Et flertal ønsker egentlig bare at poste penge i et dybt dysfunktionelt og dårligt system der belønner dem der skaber konflikt og straffer dem der ikke gør. Det må og skal laves om.

Vi har allerede stillet forslag om, at skyldsspørgsmålet selvfølgelig skal tages med i samværssager.

Jeg har spurgt Astrid Krag, ministeren, om hun reelt mener, det er i orden, at den forælder, der forårsager konflikter, kan vinde retten til børnene og afskære den anden forælder fra samvær, fordi skyldsspørgsmålet ikke tages med i vurderingen. Jeg spurgte også ministeren, om hun reelt mener, at det er et retssamfund værdigt.

Det svarede ministeren ikke på. Hun henviste igen og igen til barnets tarv, men barnets tarv er jo netop i min og Nye Borgerliges optik at have retten til at se begge sine forældre, medmindre den ene forælder er særlig uegnet.

Barnets tarv er ikke at straffe barnet for, at den ene forælder gentagende gang modsætter sig samvær, obstruerer de beslutninger, der er taget af domstolene og laver decideret samværschikane – uden den mindste konsekvens.

Jeg fik ikke svar af ministeren, men jeg giver ikke op.

Jeg har tidligere fortalt om Søren, der blev forladt og mistede sine børn. Jeg har talt med Jan, der ligeledes mistede sine børn, og i jeg har været ude at tale med Martin, der – på trods af at retten utallige gange har fastslået, at han og hans ekskone skal have deres fælles datter 7/7 – nu udelukkende ser sin datter 4 timer hver 14. dag, fordi moderen har obstrueret samværet og skabt konflikt.

Det nye familieretslige system skulle netop sikre retssikkerheden i familiesagerne. Det gør det ikke – tværtimod. Årsagen skal findes i forældreansvarsloven og i familieretshusets praksis. Her har skyldsspørgsmål i en sag med ”højt konfliktniveau” ikke betydning for samværsspørgsmålet, og det bør det selvfølgelig have.

Torsdag den 28. oktober blev der holdt en høring på Christiansborg, som jeg havde været initiativtager til, om problemerne i familieretssystemet.

Høringen var en succes, og den får forhåbentligt flere partier til at vågne op. Jeg kæmper i hvert fald videre for at vække dem.

Til høringen var der fra fageksperter gode forslag til at lave systemet om. Flere af forslagene lægger sig op af eller støtter det beslutningsforslag, jeg selv har fremsat for nylig.

I beslutningsforslaget foreslår jeg blandt andet, at al sagsbehandling fremover skal behandles af Familieretten, hvor dommerne skal være specialister i familiesager.

Som det er i dag, behandles samværssager både i Familieretshuset og efterfølgende i Familieretten, hvilket er uholdbart, da det forlænger sagsbehandlingen. I mellemtiden oplever forældre på tragisk vis at miste kontakten til deres børn.

Til høringen drøftede vi også, at det nuværende sanktionssystem ikke fungerer hensigtsmæssigt. I dag kan bopælsforælderen få en bøde, hvis vedkommende ikke lader den anden forælder se barnet. Men det system har ingen virkning.

Her fortalte Martin igen sin historie. Den er og bliver hjerteskærende – som alle de mange andre sager jeg har hørt. Alle sager der vidner om et sygt system. Et system præget af rigiditet, inkompetence og manglende retssikkerhed.

Organisationen Lev Uden Vold har for nylig udgivet en rapport. Den viser, at mænd – ligesom kvinder – udsættes for vold i hjemmet. Omkring 38.000 kvinder udsættes årligt for vold i deres parforhold, mens tallet for mænd er 19.000. Det er altså en tredjedel af al partnervold, der rammer mænd.

Alligevel er der betydelig forskel på den hjælp, man kan få, hvis man er mand. I sociallovgivningen har kvinder flere rettigheder til hjælp end mænd. Kvinder kan få ophold på krisecentre og få psykologhjælp – og deres børn kan ligeledes få hjælp.

Anderledes forholder det sig, hvis man er mand. Mænd er indskrevet på en anden paragraf i lovgivningen, som ikke giver samme rettigheder. Mænd kan ikke indskrive sig anonymt på krisecentre, og deres børn kan ikke få samme hjælp, fordi det er deres far, som henvender sig med dem. Samtidig er der ingen psykologhjælp til voldsramte mænd.

Jeg stillede beslutningsforslag sidste vinter om at ligestille mænd og kvinders ret til hjælp. Men det blev desværre ikke vedtaget. Socialdemokratiet var imod med den begrundelse, at kvinder oftere er udsatte for vold.

Det er sandt, at kvinder oftere er udsatte for vold, men det burde ikke have nogen betydning, når det kommer til de rettigheder, man har som voldsoffer. I det hele taget bør mænd og kvinder altid have samme rettigheder.

Men det mente socialminister Astrid Krag desværre ikke, og det frustrerer mig. For med det fokus, der er på ligestilling i disse tider, kan det undre, at vi har en socialminister, der ikke engang mener, at kønnene bør have samme juridiske rettigheder.

Direktøren for Lev Uden Vold har udtalt, at det nuværende system er diskriminerende og skævt. Det står helt klart, at Astrid Krag svigter massivt ved at vende det blinde øje til problemerne på området. Der skal ikke herske nogen tvivl om min og Nye Borgerliges holdning. I et demokratisk retssamfund skal begge køn have de samme rettigheder til hjælp.

Der er forskel på, hvilke ligestillingsproblemer vi skal gøre noget ved på Christiansborg – men juridisk skal der ikke være nogen forskel.

Der er lang vej igen for at sikre retssikkerhed og retfærdighed i det familieretslige system og for ligestilling – også for mænd blandt andet når det gælder vold i hjemmet.

Det må og skal laves om. At så mange af jer er mødt her i dag på mændenes internationale dag er stærkt. Det er et signal til dem inde bag de tykke mure her bag mig om, at I vil have retssikkerheden tilbage på dette område. Vil have reelt ligestilling. Og jeg lover jer, at jeg fortsætter kampen. Kampen for Søren, kampen for Jan, Kampen for Martin og alle jer andre der befinder jer i retsløshed i Danmark.

Jeg er jeres stemme. Det lover jeg. Rigtig god mændenes internationale dag til jer alle. I er simpelthen for seje.