Jeg har tidligere skrevet om problemerne med skilsmissekonflikter, der bliver behandlet i Familieretshuset. Sagsbehandlingen går for langsomt i Familieretshuset, og når sagen endelig er færdigbehandlet, skal den alligevel videre til domstolene og blive afgjort der.

I mellemtiden kan der være gået flere år, hvor den ene forældre ikke har haft mulighed for samvær med sit barn. Det er et mareridt at forestille sig, at langsom sagsbehandling kan resultere i, at man ikke får det samvær, man har ret til.

En langsom proces holder forældre og børn fast i en konflikt, der får lov at udvikle sig til skade for både børn og forældre.

Jeg stillede på den baggrund beslutningsforslag om at rykke sagsbehandlingen direkte til domstolene udenom Familieretshuset.

Det vil forkorte processen til gavn for forældre og børn, for det er en mareridtstilstand at vente på, at sagerne bliver afgjort, når de som i dag trækker ud i op mod et år.

Men desværre blev mit beslutningsforslag for få uger siden stemt ned af et flertal i Folketinget.

Udenomssnakkende minister

Socialminister Astrid Krag begrundede blandt andet sin afvisning af forslaget med bureaukratisk snak:

Den tredje grund til, at vi ikke kan støtte forslaget, er, at det vil indebære en meget omfattende omstilling i både Familieretshuset og domstolene. Inden reformen trådte i kraft, arbejdede Familieretshuset systematisk med at få alt det nye til at fungere i praksis, og man har løbende fokus på, hvordan der bedst muligt arbejdes med sagerne.”.

Sikke en omgang udenomssnak, der slet ikke forholder sig til de mange problemer, vi ser med behandlingen af konfliktsager.

Selvom mit og Nye Borgerliges forslag ikke fik flertal, giver jeg ikke op, for med opbakning fra tre andre blå partier er det efter et folketingsvalg oplagt at kigge på forslaget igen.

Nye forslag på vej

Vi kan ikke være bekendte at have et dysfunktionelt og langsomt system, for den ene forælder – typisk bopælsforælderen – kan afskære den anden forælder at have samvær med barnet, mens sagsbehandlingen står på.

I sådanne tilfælde sker der dét, at når Familieretten til sidst skal behandle sagen, så har barnet ikke haft kontakt med den anden forælder så længe, at Familieretten ligger til grund, at barnet har bedst af at blive hos bopælsforælderen for at bevare status quo, selvom bopælsforælderen har udført samværschikane.

Med andre ord kan man med samværschikane igennem det lange sagsforløb stille sig selv bedre i sidste ende.

Det må aldrig være sådan, at man kan udnytte de lange sagsbehandlingstider til at stille sig selv bedre ved at udøve samværschikane

Retssikkerhed og retfærdighed er bydende nødvendigt, for det handler om familielivet, som er det dyrebareste, vi har.

Det må ikke gå i stykker på grund af et ineffektivt og uretfærdigt system, og derfor har jeg flere forslag på vej på dette område, som jeg nok skal holde jer opdaterede om.