Der er mange børn i Danmark, der ikke får den omsorg, de har brug for.

Der er forældre, der hverken orker eller evner at tage vare på deres egne børn, og de børn skal have hjælp.

Alle de andre partier i Folketinget indgik i dag en aftale om at bruge 750 millioner kroner på den opgave, men efter min og Nye Borgerliges mening, kommer de til at bruge pengene forkert.

Vi har holdt rigtig mange møder med ministeren om det, og der er skrevet mange sider med en masse ord om alt det gode, man vil opnå.

Jeg tror ikke på, at det kommer til at virke. Jeg er enig i, at de udsatte børn skal have hjælp, men ikke i de flotte planer, politikerne skitserer, så jeg kommer ikke til at stemme for, og Nye Borgerlige er ikke med i aftalen.

De 750 millioner kroner bliver omtrent alle sammen omsat i flere sagsbehandlere, mere formynderi, flere projekter, udgående teams, task-forces osv. Det er spild af penge.

Det er som om politikerne kun kan tænke i DJØF-sprog, regneark og projektmageri, når de skal bruge penge på at hjælpe dem, som har det sværest i vores samfund.

Sådan har man gjort i mange, mange år, uden at de svageste får der det bedre. Men der bliver hele tiden flere ansatte i forvaltningerne til at administrere de projekter, puljer og ordninger, som politikerne bevilger penge til.

Sådan er det med de hjemløse, som Folketinget hvert år afsætter mange millioner kroner til at hjælpe. De hjemløse ser aldrig en krone, men kommunerne ansætter en masse medarbejdere til projekter, analyser og tværgående teams. Antallet af hjemløse falder ikke. De hjemløse er lige så hjemløse året efter.

Det virker ikke.

Det kommer det heller ikke til for de udsatte børn og de svageste familier. At gøre mere af det samme er ikke nogen løsning, når vores erfaring fortæller os, at ingen – udover projektmagerne selv – har gavn af flere sagsbehandlere.

Velfærdsstaten er blevet en formynder. Den er blevet for stor, og de politikere, der bevilger pengene, har mistet blikket for, hvor staten skal begrænses og mennesket have plads.

Jeg arbejder politisk med både ældrepolitik, socialpolitik og handicappolitik. De mennesker i Danmark, som har det sværest, ligger mig på sinde, og jeg vil gerne som politiker gøre meget mere og gøre det meget bedre.

Jeg synes også, at vi som danskere skal være villige til at hjælpe de svageste med penge over skatten. Det er en del af den borgerlige solidaritet mellem danskerne, som jeg sætter stor pris på.

Men formynderi, flere sagsbehandlere, flere projektmagere og smarte regneark er ikke måden.

Mindre Stat – Mere Menneske.

Kærlig hilsen
Mette