Forhandlingerne om første del af regeringens udspil ’Børnene Først’ er i gang. I Nye Borgerlige har vi fra start været særdeles kritiske over for en politisk målsætning om at tvangsanbringe flere børn. For det skal være den absolut sidste udvej – aldrig den almindelige løsning på familiers problemer.

Jeg har mange spørgsmål ved forhandlingsbordet. Hvor er dokumentationen for den gavnlige effekt af tvangsanbringelser? Hvor er forældrenes rettigheder i regeringens udspil? Hvor er fokus på forebyggelse og hjælp frem for tvangsanbringelser?

I juni 2020 blev ’Aktionsgruppen for Børns Velfærd’ dannet, der har til formål at bidrage med vigtige input og kritiske analyser af regeringens udspil om flere tvangsanbringelser. Aktionsgruppen består af en række af de absolut mest vidende og erfarne inden for børne- og socialområdet. De bekræfter min skepsis over for regeringens mål.

Ingen evidens for regeringens politik

Aktionsgruppen konkluderer, at regeringen bør trække udspillet tilbage, for formålet er forfejlet, og der mangler viden og dokumentation. Aktionsgruppen skriver direkte, at der overhovedet ikke findes noget forskningsmæssigt belæg for, at tidligere tvangsanbringelser vil føre til et bedre liv for barnet.

Det er skræmmende, at regeringen vil lave så voldsomme indgreb i forældrenes suveræne ret til et familieliv, uden at der er noget som helst belæg for effekten af indgrebene.

Aktionsgruppen peger yderligere på, at ikke nok med, at der mangler evidens for den positive effekt af flere og tidligere tvangsanbringelser, så er der endda også undersøgelser, der viser en stor usikkerhed om, hvorvidt et barn overhovedet vil få det bedre af at blive anbragt uden for hjemmet frem for at blive boende med den nødvendige hjælp til familierne.

Der er brug for forebyggelse og hjælp

Ifølge Aktionsgruppen bryder regeringen med en 30-årig tradition for at imødegå sociale familieproblemer med forebyggelse og nødvendig hjælp til at undgå situationer, hvor børnene må tvangsanbringes. I stedet har regeringen fokus på at tvangsanbringe børn frem for at sikre, at de situationer, hvor det bliver nødvendigt, overhovedet opstår.

Det er absurd i mine øjne. For det er klart bedre at forebygge problemerne end at sætte alt ind på bare at fjerne flere børn. Der er mange flere gode indvendinger og refleksioner fra Aktionsgruppen, som du kan læse her.

Jeg fortsætter kampen mod regeringens udspil. For flere tvangsanbringelser må aldrig blive et mål i sig selv. Ingen forældre skal have frataget deres børn, uden det er absolut nødvendigt og sidste udvej.