Den franske skolelærer Samuel Paty døde for ytringsfriheden. Han fik halsen skåret over, fordi han ville lære sine elever noget vigtigt: at ytringsfriheden er absolut. Hvis ikke man kan tegne profeten Muhammed, er der reelt ikke nogen ytringsfrihed.

Men i den danske folkeskole er forsvaret for ytringsfriheden alt for svagt. Formanden for Skolelederforeningen i Danmark, Claus Hjortdal, skriver i Jyllands-Posten, at danske skolelærere simpelthen helt skal undlade at bruge satiriske tegninger af profeten Muhammed i undervisningen.

Det foreslår han ikke med henvisning til den reelle fare, som det er forbundet med. Nej, han fraråder, at man støder de muslimske elever. Det er simpelthen for svagt.

Ytringsfrihed trumfer sårede følelser

I løbet af de sidste par dage har vi kunnet læse flere historier om modige undervisere, der afviser at underkaste sig islam. De insisterer på, at ytringsfriheden i Danmark må trumfe muslimernes sårede følelser.

De modige lærere går Hjortdal ud og undergraver fuldstændigt. Med et absurd argument fabler han i et interview i Berlingske om, at man dermed skulle demonstrere ”frisind”. Han får hermed vist, at han hverken forstår sig på frisind eller folkeskolen.

Folkeskolen skal netop være stedet, hvor danske børn lærer at mødes i åben debat. Sådan afgør vi vores uenigheder i Danmark – ikke med vold. Det skal ikke mindst muslimske elever lære. For hvor skulle de ellers lære om ytringsfriheden?

Hvis danske skolelærere retter ind, vil de lære vores børn, at ytringsfriheden kan gradbøjes. Dermed vil folkeskolen være med til at fremme ekstremismen i samfundet. Derfor er det vigtigt, at vi siger fra over for Hjortdals berøringsangste linje. Folkeskolen må aldrig blive tolerant over for det intolerante.

Muslimer skal lære dansk frisind

Muslimerne skal ikke have lov til at leve i en boble, hvor de ikke bliver konfronteret med de danske værdier. Det bedste, vi kan gøre for dem, er ikke at møde dem med naiv tolerance. Det bedste, vi kan gøre, er at lære dem om det danske frisind.

Frisind er præcis det modsatte af den ureflekterede tolerance. Frisind handler om at lade meninger mødes i åben og kritisk debat. Og det er netop folkeskolens opgave: at omdanne klasselokalet til det rum, hvor sådan en samtale kan finde sted. Det er noget, Hjortdal tydeligvis ikke forstår.

Derimod vil jeg tilkendegive min fulde støtte til modige undervisere, der bruger tegningerne. De står i første geled i tidens store kulturkamp – men de skal ikke stå alene. Islam skal ingen indflydelse have i hverken vores klasselokaler eller vores samfund.