Vi husker alle sagen fra Grønnehaven, hvor en gambiansk sosu-hjælper truede en dement kvinde på sit gebrokne engelsk. ”Hvad fanden vil du? Dumme kælling. Jeg smadrer dig”.

Det er én af desværre flere sager om mishandling og vanrøgt på danske plejehjem.

Noget tyder på, at det blandt andet er kommunernes rekruttering af medarbejdere til plejesektoren, det er galt med.

Man lader til i et vist omfang at bruge den kommunale plejesektor til at sende folk i arbejde, som aldrig af egen drift ville have søgt et job på et plejehjem.

For eksempel har man i Helsingør Kommune benyttet plejesektoren til at få indvandrere fra ghettoen Nøjsomhed flyttet fra kontanthjælp over i arbejde.

Det er da godt, at indvandrere bliver sat til at arbejde for føden, men det er dybt problematisk at tvangsudsende et menneske ud i et arbejde, som i den grad kræver, at man viser omsorg og har empati for nogle af de mest udsatte i vores samfund.

De, der skal arbejde for vores ældre i ældreplejen, skal gøre det af lyst ikke af tvang.

Plejehjem som kommunale integrationsprojekter

Helsingør Kommune har åbenlyst brugt plejesektoren som et kommunalt integrationsprojekt. Hvis det er en udbredt holdning i de danske kommuner, er jeg bekymret.

Det skal vi have belyst. Forleden fik jeg mulighed for at dele min bekymring med sundhedsministeren. Det lod til, at ministeren var enig, og jeg håber på, at vi kan få denne helt nødvendige debat bredt længere ud til alle kommuner.

Nu forsøger jeg at fremskaffe noget dokumentation for problemets omfang, og så må vi om nødvendigt skride ind, for omsorgen for vores ældre skal stå øverst, når man leder efter nye medarbejdere.

Vi skal ikke rekruttere fra bunden. Vi skal rekruttere fra toppen blandt de mange, som både kan og vil yde en omsorgsfuld og empatisk pleje til vores ældre.

Dem er der heldigvis flest af, og det er også en hån mod deres indsats i dagligdagen, når kommunerne sender dem nye medhjælpere på halsen, som hverken kan eller vil yde en ordentlig indsats.

Man kunne se til friplejehjemmene. Min erfaring siger mig, at på friplejehjemmene er man meget bevidste om personalegruppens sammensætning.

Friplejehjem er heldigvis frisat fra det kommunale åg, hvor den enkelte institution kan blive tvunget til at føre en personalepolitik, der måske er god for dem på rådhuset, men ikke er god for vores udsatte ældre.

Den frihed mener jeg alle ledere i plejesektoren bør have.

Venlig hilsen
Mette Thiesen