Lad mig sige det, som det er: Jeg tror ikke på, at jobcentrene virker. De henviser meget få til jobs, og samtidig ser vi, hvordan syge, udsatte og nedslidte danskere bliver pint og plaget i systemet. Nogle af de allermest udsatte danskere – landets godt 7.000 hjemløse – er ingen undtagelse.

For selvom de hjemløse end ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra, så bliver de også sanktioneret og trukket i ydelse, når de ikke lige formår at leve op til jobcentrenes utallige krav. Det ved jeg, fordi jeg selv har snakket med flere af dem.

I går var det derfor en personlig glæde for mig at foreslå Folketinget, at vi tager de hjemløse ud af jobcentrene. Beslutningsforslaget er baseret på et borgerforslag, som de hjemløse selv har været med til at skrive. En særlig glæde var det, at jeg fik besøg af både Daniel og Phillip, der selv er hjemløse samt repræsentanter fra hjemløseorganisationen SAND, der lyttede til fra tilhørerpladserne.

Venstre og Konservative på djøfferiets side

Først kom beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på banen med modargumenter. Han sagde, at han fuldt og fast troede på, at jobcentrene ville kunne hjælpe de hjemløse i beskæftigelse. Efter min mening er det et udtryk for en blind tillid til staten og systemet.

Jeg blev ikke overrasket over, at en socialdemokrat var på jobcentrenes og djøfferiets side. Til gengæld var det beskæmmende, at jeg næsten ikke kunne høre forskel på Socialdemokratiet og så Venstre og Konservative.

Fra begge partier skulle jeg høre på, at beskæftigelse var en vej ud af hjemløshed. Begge partier mente tydeligvis, at jobcentrene også i fremtiden skal varetage de hjemløse og deres beskæftigelsesindsats. Og selvom jeg prøvede, kunne jeg ikke trænge igennem deres DJØF-logik med sund fornuft.

Hjemløse har brug for lavpraktisk hjælp

Det vigtigste, jeg har lært ved at tale med de hjemløse, er, at de har brug for politiske løsninger på et helt lavpraktisk plan. Eksempelvis kan det stå i vejen for de hjemløse, at de ikke må have hund med på herberg eller i de lejligheder, de anvises til. Det er en uacceptabel hindring for de hjemløse, for tit er hunden den hjemløses bedste – og nogle gange eneste ven.

Derfor skulle mit og Nye Borgerliges forslag sikre, at vi fik adskilt socialpolitikken og beskæftigelsespolitikken. Vi løser ikke hjemløshed ved at piske udsatte mennesker i hjemløshed rundt i jobcentrenes umenneskelige system. Vi må have de hjemløse med ved bordet for at forstå deres udfordringer.

Heldigvis kunne jeg mærke støtte og forståelse for dette fra både Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti. Derfor er der bestemt et håb for, at vi i fremtiden kan hjælpe de hjemløse langt bedre – og det vil begynde med, at vi får dem ud af jobcentrene.