Kære venner

Et par ord fra jeres frihedsordfører

“Folketinget udtrykker mistillid til regeringen. Regeringen har brudt loven. Regeringen fortsætter lovbruddet efter det er blevet offentligt kendt.  Regeringen nedbryder med sine lovbrud tilliden til folkestyret. Folketinget pålægger derfor statsministeren at udskrive folketingsvalg og regeringen til at gå af. Tilliden til folkestyret må genoprettes”.

Denne tekst kommer min formand Pernille Vermund til at læse op i Folketinget i morgen eftermiddag. Som lover stiller Nye Borgerlige et mistillidsvotum til statsminister Mette Frederiksen og dermed til den samlede regering.

Det danske folkestyre kan ikke leve med en regering, der bryder loven og fortsætter med at gøre det lang tid efter, den er blevet afsløret i sit lovbrud. Vi danskere har vores Grundlov til at sikre os mod overgreb fra statens side. Den Grundlov skal man ikke ustraffet gå op i mod.

Mange hilsner
Lars Boje Mathiesen, frihedsordfører