I nat efter midnat indgik jeg på vegne af Nye Borgerlige sammen med et bredt flertal af Folketingets partier en sundhedsaftale, der indeholder en række konkrete skridt i den rigtige retning.

Vi sikrer nye og moderne nærhospitaler i de områder, hvor danskerne har langt til nærmeste akutsygehus. Det skal bidrage til, at flere patienter oplever sammenhæng og tryghed i deres sundhedstilbud.

Tryghed er også et nøgleord, når det kommer til akutbehandling. Effekten afhænger nemlig ofte af, hvor hurtigt behandlingen sættes i gang. Men desværre er der i dag geografisk forskel på, hvor hurtigt den akutte hjælp når frem.

Derfor har vi med aftalen besluttet en hurtig og mere målrettet indsats i hele Danmark, for alle – uanset postnummer – skal kunne føle sig trygge ved, at hjælpen kommer hurtigt frem. Med et styrket akutberedskab kommer der flere ambulancer og akutlægebiler, hvor behovet er størst.

Og så kommer der flere læger til almen praksis og generel bedre lægedækning. Den praktiserende læge er for rigtig mange danskere den faste kontakt til det nære sundhedsvæsen, og derfor skal der være et kendt og trygt tilbud ved bopælen.

Derfor er vi blevet enige om, at der skal være nok alment praktiserende læger i hele landet ved et øget antal læger og mere fleksible åbningstider i klinikkerne

Træerne vokser ikke ind i himlen

Regeringen lancerer sundhedsaftalen som en reform, hvilket jeg vil mene, er at tage munden for fuld.

Der er tale om en aftale, som vel at mærke styrker sammenhængen i sundhedsvæsenet og bringer det tættere på danskerne.

Det bakker vi i Nye Borgerlige gerne op om, men vi lægger ikke skjul på, at aftalen ikke er ambitiøs nok.

Den adresserer ikke alle de helt grundlæggende problematikker såsom manglen på hænder på sygehusene – andet end at skyde det til hjørne med en kommission.

Jeg havde gerne set en mere konkret plan for at adressere den udfordring, så jeg synger ikke med i koret, der lyder, at denne aftale løser sundhedsvæsenets udfordringer.

Det er en aftale til knap 400 millioner kroner om året, hvilket svarer til cirka 0,2 % af, hvad man i Danmark bruger på sundhed, så selvfølgelig ændrer det ikke fundamentalt på tingene.

Grobund for borgerlige løsninger

Regeringen havde i deres udspil til aftalen lagt op til mere djøfferi i form af konsulentmidler samt mere formynderi med vidtrækkende forbud, der skulle trækkes ned over danskerne.

Sidstnævnte er stadig på regeringens tegnebræt, men det er ikke med i den endelige aftale. Det glæder mig, at vi har været med til at få taget de tidsler ud.

Vi står ikke bare på sidelinjen og brokker os – vi knokler benhårdt med vores kun fire mandater for at opnå resultater.

Som borgerligt partier er vi selvfølgelig kritiske over for den socialdemokratiske regering og støttepartierne, som trækker Danmark i den forkerte retning på så mange områder.

Men vi er saglige og seriøse i forhandlingslokalerne. Vi er altid konstruktive og indgår aftaler, når vi kan få enderne til at mødes.

Det lykkedes denne gang, men det betyder ikke, at et kommende blåt flertal skal sidde på hænderne på sundhedsområdet til den tid.

Jeg og Nye Borgerlige har masser af forslag til en ambitiøs, borgerlig sundhedspolitik. Blandt andet skal danskerne have mere frit valg mellem offentlige og private tilbud, arbejdsmiljøet for de ansatte skal forbedres, og unødige dokumentationskrav skal væk.