Det lyder jo godt, når en statsminister på et pressemøde vil bruge milliarder på DANSKERNES tryghed.
Det klinger bare lige så hult som alt andet, der efterhånden der kommer ud af munden på den mest magtfuldkomne regering nogensinde.
For i Nordjylland har vi lige haft en sag, hvor vi pludselig skulle huse nogle af de mest kriminelle udlændinge. De fleste udviste, mange med de groveste forbrydelser bag sig.
Men at rende frit rundt i lokalområdet, ja det er noget, de havde de ret til.
I Midtjylland er dørene på Kærshovedgård stadig pivåbne. Og render de udviste udlændinge ikke direkte ud af porten og driver rundt og gør lokalbeboerne utrygge, så klipper de sig blot igennem hegnet, og ”besøger” den lokale butik. Løsningen her var at betale ”erstatninger” til de danskere, der boede tættest på?
Se, dét er den ”tryghed”, vi har og får med Mette Frederiksens regering.
Men der er jo snart valg, og derfor lyder det flot med Regeringens milliarder til danskernes tryghed. Du skal ikke tage fejl, for det er bare mere af det samme. Flere der aldrig rigtig bliver udvist, selv om de er dømt. Flere der driver rundt i lokalområdet og går på rov i butikkerne.
Nej, lad os nu tale om tryghed i den forstand, de fleste forstår det. Tryghed, man kan mærke. Tryghed, vi kan give til vores børn, til vores børnebørn. Tryghed til at bevæge sig frit rundt, til at lege på gaderne og til at have en butik, hvor kunderne betaler for det, de tager med ud ad døren.
Dén tryghed har vi på tapetet i Nye Borgerlige. Og det kræver faktisk ikke det store.
Udvis de kriminelle udlændinge konsekvent efter første dom. Og når de er dømt til udvisning, skal de ikke rende rundt og gøre os utrygge i Danmark og vores lokalsamfund. De skal blive på udrejsecenteret, der kun skal have én dør; døren ud af Danmark.
Kriminelle udlændinge skal heller ikke sidde og ”fise husleje af” i danske fængsler. Det koster os milliarder af skattekroner. Skattekroner, som du og jeg betaler til statskassen.
Kriminelle udlændinge skal ud af vagten.
Så tryghed kommer med konsekvens over for udlændinge.
Alle kan se det. Men kun Nye Borgerlige tør sige det højt. Og som I ved. Så siger vi det, vi mener, og gør det vi siger.
Det koster ikke milliarder at gøre danskerne trygge, men det kræver politikere, der tør. Tør at tage de rette valg.
Det gør vi, og vi kan, hvis vi vil – sammen
Kun én dør ud – døren ud af Danmark | Nye Borgerlige
Vrede i Vrå: Talstærkt fremmøde til demonstration mod nyt udlændinge-bosted | Nordjyske.dk
Naboer til Kærshovedgård får tilbudt kompensation på op til 150.000 kroner | TV MIDTVEST