Det danske sygehusvæsen er presset. Ifølge sygeplejerskerne mangler der hænder. Anerkender man den præmis, er spørgsmålet jo så, hvorfor det forholder sig sådan.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i mange år forsøgt at gøre opmærksom på en ting som en potentiel forklaring: Unødvendig dokumentation. 4,8 millioner arbejdstimer årligt når de frem til, bliver brugt på dokumentation. Eller 2942 fuldtidsstillinger. To Tusinde Ni Hundrede Toogfyrre!
Og uanset hvor meget den siddende regering vil pege fingre af tidligere regeringer, og det vil de helst, så er fakta jo blot, at ingen honninghjerter skaffer flere hænder. Ingen forblommet snak om corona-helte skaffer patienterne bedre pleje, og ingen lønstigning vil få flere kollegaer frigjort til at snakke med fru Hansen eller give hr. Petersen en indsprøjtning eller skifte en forbinding.
Hvordan kan en regering se sig selv i øjnene, når de lukker landet ned endnu engang, fordi de har siddet på hænderne i flere år? For det her er jo kendt stof.
I Nye Borgerlige siger vi mindre stat – mere menneske. Det betyder, at vi vil skære i ligegyldigt tidsspilde. Den mistillid, som dokumentationskravene afspejler til de fagprofessionelle, er åbenlys. Men for en socialist har det nu engang altid været god latin at stole på systemer frem for mennesker. For en borgerlig knægt som mig forholder det sig anderledes.
Jeg stoler på min læge og min sygeplejerske. Og jeg ved, de gør det bedste, de kan. Dét behøver jeg ikke at kunne sidde og kontrollere i et skema efterfølgende.
Så når vi står i en situation med manglende personale og et system, der er bygget op, så det mindsker effektiviteten og i sidste ende folks sundhed, er det så ikke på tide at løfte blikket fra Excel-arkene og dokumenterne?
Spar honninghjerterne, stop frås og afskaf den unødvendige dokumentation og mistillid til vores sundhedspersonale.
Eller sagt med andre ord: mindre stat – mere menneske.
