Grundlovsdag er en dag, hvor vi kigger tilbage på det forgangne år, lidt ligesom nytårsaften. Men ved grundlovsdag kigger vi ofte tilbage på det som danner grundlaget for vores nationale stolthed og vores demokratiske fællesskab. Vi fejrer alle de frihedsrettigheder, som er hjertet i vores demokrati – og som Grundloven er et symbol på.

Men de sidste år under den siddende regering har vist os, at vi ikke må tage vores frihedsrettigheder for givet. Som den for nylig afgåede justitsminister påstod fra Folketingets talerstol: ”Vores frihedsrettigheder er IKKE nogle, som er gældende, det er nogle, som man forestiller sig oppe i hovedet”.

Det viser os med al tydelighed, at denne regering vil indskrænke og har indskrænket danskernes frihedsrettigheder og demokrati. Det skal vi som danskere ikke acceptere – vores ytringsfrihed og vores frihedsrettigheder kan ikke anfægtes.

Jeg kommer dog ikke uden om at nævne krigen i Ukraine – en krig som pludselig kom tæt på, tæt på Europa og tæt på Danmark. En krig som har skabt frygt og usikkerhed også i blandt danskere.

En krig hvor Mette Frederiksen på kujonagtig vis har udnyttet danskernes frygt og usikkerhed til at sætte vores forsvarsforbehold til folkeafstemning.

For fire dag siden stod danskerne i stemmeboksen og skulle tage stilling til vores forsvarsforbehold – et flertal stemte ja.

Desværre lykkedes det Mette Frederiksen at udnytte danskernes frygt og den usikkerhed, krigen skabte, til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Det lykkedes Mette Frederiksen at underminere de danske værdier, danskheden og den danske suverænitet.

Det blev til et trist ja – det blev et ja til endnu mere EU og endnu mere suverænitetsafgivelse.

EU har allerede alt for meget magt i Danmark.

Vi ser gang på gang, hvordan EU’s lovgivning står over dansk lov.

Vi oplevede desværre i år endnu engang EU fra sin overstatslige magtfuldkomne side. Da en dom fra EU igen overtrumfede dansk lov og har bestemt, at dansk politi ikke længere må bruge historiske teledata i opklaringen af alvorlige forbrydelser.

Dette betyder helt konkret, at politiet fremover ikke kan anvende teledata til at bevise, at gerningsmanden har befundet sig på gerningsstedet.

Dette vil i flere tilfælde i fremtiden gøre det endnu sværere for politiet at opklare grove forbrydelser, som eksempelvis voldtægter og kvindedrab.

Kvindedrab i Danmark er et alvorligt og stigende problem – både når vi ser på tilfældighedsdrab på kvinder, men især når det handler om drab på kvinder i nære relationer og partnerdrab.

Når det handler om partnerdrab, viser en rapport fra justitsministeriet at fra 2012 til 2017, var kvinder ofre i 74 % af tilfældene når det handler om partnerdrab.

Det skal der gøres noget ved – ligesom der skal gøres noget ved det store antal sager vi har om stalking, psykisk og fysisk vold imod kvinder.

I Danmark oplever vi, at alt for mange kvinder dagligt er udsat for stalking, udsat for systematisk og vedvarende forfølgelse, udsat for psykisk vold, kontrol og trusler på livet.

Mange danske kvinder lever et liv med daglige overgreb og fysisk vold. De oplever kvælningsforsøg, som en del af den psykiske eller fysiske vold de udsættes for på daglig basis af deres egen kæreste eller ægtemand.

Det som, af politiet og andre ofte anses som værende uskyldigt eller som selvforskyldt – og som politiet ikke ønsker at gøre noget ved – kan for kvinden betyde, en lang årrække med angst, PTSD, psykiske og fysiske mén.

Mere end 100.000 kvinder udsættes årligt for netop stalking, psykisk og fysisk partnervold – det skal der gøres noget ved.

I årevis har vi oplevet politikere, som har italesat disse problemer, men alligevel bliver der intet gjort eller i hvert fald alt alt for lidt.

Det kan vi simpelthen IKKE være bekendt – vi lever altså i et retssamfund, et retssamfund hvor vi skal beskytte kvinder, der er udsat for sådanne overgreb af syge mænd, som burde spærres inde i årevis.

Få politikere vil se problemet, få vil gøre noget… Men det vil jeg!

Vi skal som danskere også værne om vores velfærdsstat, den giver alle mennesker lige vilkår og muligheder – og den tager hånd om de svageste.

Vi skal værne om velstanden, da den kommer alle danskere til gode.

Men vi skal først og fremmest værne om trygheden.

Tryghed er en af grundstenene i menneskets grundværdier. Det gælder trygheden når vi bliver født, tryghed i vores liv og trygheden i vores alderdom.

Men det gælder i høj grad også trygheden i vores hverdag. Når unge mennesker går i byen og ikke mindst når de går hjem fra byen sidst på aftenen eller midt om natten.

Det gælder trygheden i vores økonomi, trygheden vores arbejdsliv og trygheden når vi en dag ikke længere kan klare os selv.

Kriminalitet er en af de største trusler imod vores tryghed. Den personfarlige kriminalitet er stærkt stigende… vold, voldtægter, røverier, skudepisoder og drab er blevet hverdag – Det skal der gøres noget ved.

Vi må samtidig ikke glemme det store mørketal, der er omkring anmeldelser.

Desværre er elastikken for hvornår folk vælger at anmelde blevet alt for lang… alt for mange mennesker i Danmark, er blevet bange for at anmelde og alt for mange har oplevet at der alligevel ikke bliver gjort noget ved anmeldelsen. Og alt for mange har oplevet, at de er blevet afvist af politiet.

Det skal der gøres noget ved!! Der er ingen der må lade være med at anmelde vold eller grov kriminalitet i sin helhed.

Jeg vil genetablere rets- og retfærdighedsfølelsen i Danmark.

Jeg vil have lov og orden i mit land!

Kære alle – jeg vil slutte med at sige, at – nu kan Mette Frederiksen IKKE strække den meget længere – NU er der under et år til, at der bliver udskrevet folketingsvalg.

Når vi står her igen næste år og fejrer grundlovsdag, skal vi så ikke satse på at regeringen igen er blevet blå og Nye Borgerlige er blevet endnu større.

Rigtig god grundlovsdag.