I ly af Ruslands invasion af Ukraine har regeringen og andre EU-glade partier i Folketinget besluttet, at danskerne den 1. juni skal afgøre, om vi vil træde ind i EU’s forsvarspolitiske akse.

Danmarks forsvarsforbehold i EU er dermed, igen, blevet et signalpolitisk redskab for EU-partierne.

Selve afstemningen hilser jeg sådan set velkommen. Jeg går ind for at lade danskernes stemme blive hørt langt oftere i de vigtige sager.

Og jeg har stor tillid til, at danskerne er så fornuftige, at de ikke vil overlade forsvaret af Danmark og Europa til EU. Det har vi en langt større og stærkere alliance til – nemlig NATO.

Forsvarsforbeholdet blev til efter danskerne fornuftigt stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992. Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.

Derfor er danskerne lige nu heldigvis ikke med til at finansiere EU’s militære operationer. Ligesom vi heller ikke bidrager med danske soldater eller militært isenkram i f.eks. Afrika under EU-flag.

Siden afstemningen i 1993 har forbeholdene været en torn i øjet på de politikere, der så gerne vil have os længere ind i EU. Og i lige så lang tid har de fire forbehold været danskernes sidste værn mod, at EU overtager endnu mere af vores selvstændighed.

I 2000 forsøgte de at få os med i Euroen, men danskerne sagde nej tak. I 2015 forsøgte de, at få et ja til at afskaffe retsforbeholdet. Det blev også et nej.

Nu vil de så forsøge, at få os til at kigge væk fra Nato til fordel for et EU-militær. Det er helt forkert og direkte sikkerhedspolitisk en meget ufornuftig beslutning. Danmark skal ikke investere flere penge og soldater i militære EU-operationer.

Vi har allerede har et stort og nødvendigt militært genopbygningsarbejde foran os i relation til at leve op til vores forpligtigelser som medlem af verdens stærkeste militære alliance – NATO-alliancen.

Det var i øvrigt også den holdning, Socialdemokratiet havde indtil for nylig. I forbindelse med, at regeringen præsenterede sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for godt et par måneder siden, var der debat om, hvorvidt Danmark kunne være en del af hjertet i EU og samtidig ikke deltage i EU’s forsvarssamarbejde.

Til det svarede udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at »der ikke er noget i forsvarsforbeholdet, der gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, vi gerne vil«. Nu er tingene vendt på hovedet når regeringen nu vælger at gå ind for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Men jeg har som nævnt tillid til, at danskerne også denne gang viser sig at have en mere fornuftig tilgang til spørgsmålet end flertallet af Folketinget, der går rundt med EU-stjerner i øjnene.

Så lad os tage debatten og folkeafstemningen.

Jeg mener at det er nødvendigt at rykke tættere sammen i NATO for at forsvare Europa, efter at Ruslands invasion af Ukraine har ændret verdenssituationen.

For EU er IKKE Europa. EU kan og skal ikke repræsentere Europa i et militært forsvar af Europa. Den opgave kan og skal kun NATO løse.

Mange hilsner Hans Blaaberg – Spidskandidat i Københavns Storkreds.